Skærer du tænder ?

Tusindevis af danskere ved ikke de forstyrrer deres nattesøvn ved at skære tænder. De fleste gør det nemligt om natten under særlige perioder i søvncyklus. Andre om dagen i forbindelse med særlig koncentration – og endnu andre i perioder med forhøjet stress-beredskab. Det latinske navn for tilstanden er bruxisme.

Når man skærer tænder, bruger man sin kæbemuskler, tyggemusklerne. Det drejer sig om flere forskellige muskler, men primært de store mastermuskler, som er lokaliseret fra under kindbenene til underkanten af underkæben, foran øret.

Disse muskler har stor styrke. Studier har vist, at skære tænder, betyder at man klemmer tænderne sammen med maksimal muskel-kraft, særligt hvis man skærer tænder, mens man sover.

Det svarer for eksempel til, at du belaster din overarmsmuskel ved at du holder den tungeste håndvægt, som du kan magte, ud fra kroppen så lang tid som muligt – og det sker flere gange hver nat. Der er ikke noget at sige til, at man får smerter i kæbemusklen med sådan et “træningsprogram”.

De fleste er ikke klar over, at de skærer tænder, men de lægger mærke til de afledte gener heraf: kæbespændinger, smerter i ansigtet, ofte foran eller indeni øregangene og over kæbemusklerne, men smerterne kan også stråle ind i ansigtet til tænderne, ned på halsen, søvnforstyrrelser og ødelagte tænder.

Mange, som skærer tænder, udvikler også hovedpine, ofte lokaliseret til panden eller tindingerne. Hovedpinen og smerterne i ansigtet er ofte slemme om morgenen, når man har ligget om natten med kæbespændinger, og da nattesøvnen ofte er forstyrret, vågner man ofte op u-udhvilet.

Skærer man derimod tænder om dagen, tager generne vanligvis til i løbet af dagen. Vanligvis har man intet besvær med kæberne ved tale eller når man skal tygge maden, men der kan være en tendens til, at munden kan åbnes mindre op end vanligt (trismus).

Grundlæggende mangler man viden om, hvorfor vi skærer tænder. At tygge og bruge sine kæbemuskler er en kompleks mekanisme og et samspil mellem flere forskellige muskler og hjernen. Man ved at visse former for medicin, SSRI – en slags antideprssive, kan have tænderskæren som bivirkning. Man ved også, at der er øget risiko for at skære tænder ved samtidig stress og angsttilstand. Søvnforstyrrelse som f.eks søvnapnøe giver også øget risiko – og hvis du taler i søvnen og har andre specielle søvn/drømmetilstande.

Der er også en mulig association mellem rygning, alkoholindtag og højt koffein-indtag og tænderskæren med kæbespændinger. Desuden er der en arvelig komponent og ofte skærer flere i den samme familie tænder.

Skærer du tænder, er det vigtigt at bliver undersøgt for det. Du skal hos tandlæge have vurderet om der er skader på dine tænder, samt udelukke at smerterne kommer fra tandsygdomme. Du skal have undersøgt dine kæbeled for at udelukke, at det drejer sig om en sygdom hertil.

Også særlige smertetilstand i ansigtet som feks trigeminus neuralgi kan give smerter i ansigtet, ligesom spændingshovedpine kan trække ned i ansigtet.

Der findes desværre ingen medicinsk behandling, der er effektiv mod kæbespændinger, men medicin som feks ibuprofen, Ipren og lignende kan ind imellem lindre den kroniske irritationstilstand, som opstår i dine kæbemuskler. Mange får også udskrevet muskelafslappende medicin – dette har desværre vanligvis ingen effekt på tilstanden.

Er kæbespændingerne opstået pga stress- eller angsttilstand, skal disse tilstande behandles evt. med medicin og ofte vil kæbespændingerne tage af spontant når man får det bedre.

Mange behandles for at skære tænder, kæbespændinger og hovedpine med bideskinner af mange forskellige slags. Bideskinner benyttes primært for at beskytte tænderne mod slid og knusning, men behandler ikke den bagvedliggende årsag. Ved botox-behandling lokalt afspændes kæbemuskulaturen og muskulaturen “tvinges” til at slappe af  hvorfor botox-behandlingen er meget virkningsfuld – den er dog også en specialistopgave.