Allodyni – Let berøring kan gøre ondt

Allodyni er en ganske særlig form for nervesmerter, som skyldes central sensibilisering af vores nervesystem. At nervesystemet er blevet “for følsomt”. Allodyniske smerter udløses således af stimuli, som slet ikke burde medføre smerter.

Allodyni forveksles ofte med hyperalgesi, men det er to forskellige tilstande. Ved hyperalgesi er stimulus et smertefuldt stimulus, hvor patientens smertereaktion er langt stærkere end forventet. Allodyni er et stimulus, som er ganske let og som ikke burde udløse smerte.

Der er forskellige typer af allodyni. Den hyppigste er smerter ved let berøring, for eksempel blot berøring af tøjet på kroppen er nok. En anden form er smerter, når huden stryges. En tredie form er termal allodyni som udløses af små temperaturændringer, og til sidst er der bevægelses-allodyni, der er en sjælden variant. Her udløses smerterne af ganske almindelige bevægelser af led og muskler. 

Allodyni kan opstå efter en række forskellige tilstande, typisk efter traume eller efter operation, men også ved nervebetændelse, fibriomyalgi og under migræneanfald kan der opstå allodyni. Efter sygdommen helvedesild kan der opstå allodyni i det hudområde, hvor helvedesilden sad.

Hvad skyldes så denne ubehagelige tilstand?

Sygdommen sidder i den nervecelle fra huden, som fører smertefølelsen ind til rygmarven. Nerven har små receptorer (nociceptorer) siddende helt ude i huden – det er dem som opfanger smerten. Når signalet når ind til rygmarven, fortsætter det via en anden nervecelle op til den del af hjernen, som hedder thalamus. Fra thalamus fortsætter signal op til hjernebarken, hvor smerten “opleves” eller “mærkes”.

En anden type nerveceller, som behandler almindelig følesans, har også receptorer (mekanoreceptorer) siddende ude i huden. Disse nerver følger i store træk de samme vejen ind til hjernen, som nerverne, der leder smerter.

Mekano-receptorer og nociceptorer således er helt adskilte enheder i huden, og at smerte- og føle-sansen “rejser i forskellige nervebaner”. Men alligevel er de forbundet af små, indskudte nerveceller “interneuroner” i rygmarven. 

Interneuronerne er vanligvis rigtigt smarte, idet de bruges til at hæmme smertesignalet. Når både almindelig følesans og smerter fra samme område i huden er på vej ind til rygmarven, kan interneuroner hæmme smertesignalet til fordel for almindelig følesans. Det hedder gate-of pain. Også centralt oppe fra hjernen kan der, via atter andre nervebaner,  sendes besked ned til interneuronet om at hæmme eller helt eliminere et indkommende smertesignal.

Når man har allodyni, menes det, at begge disse to mekanismer kan være ødelagte. Studier har vist, at ved allodyni foregår der en abnorm om-organisering af forbindelserne mellem nerver fra mekanoreceptorer, nociceptorer og de små interneuroner i rygmarven. Det betyder at mekanoreceptorens almindelige signal fejlfortolkes som smerter.

Andre studier har vist, at også banerne fra hjernen og ned til interneuronerne kan blive forstyrrede og lade abnorme smertesignaler passerer rygmarven og finde op til hjernen. Her sker der en central sensibilisering i forhold til oplevelsen af smerter.

Allodyni er en meget smertefuld tilstand som kræver specialistbehandling med enten særlige typer af medicin eller smertekirurgi som for eksempel nervestimulation af selve nerven, i rygmarven eller i hjernen.