Allodyni – når blot en berøring gør ondt

Allodyni er en ganske særlig form for nervesmerter, som skyldes central sensibilisering af vores nervesystem. At nervesystemet er blevet “for følsomt”. Allodyniske smerter udløses således af stimuli, som slet ikke burde medføre smerter.

Allodyni forveksles ofte med hyperalgesi, men det er to forskellige tilstande. Ved hyperalgesi vil et smertefuldt stimulus, føles langt stærkere end forventet. Allodyni er et stimulus, som er ganske let og som ikke burde gøre ondt.

Der er forskellige typer af allodyni. Den hyppigste er smerter ved let berøring, for eksempel blot berøring af tøjet på kroppen er smertefuldt. En anden form er smerter, når huden stryges. En tredie form er termal allodyni som udløses af små temperaturændringer, og til sidst er der bevægelses-allodyni, der er en sjælden variant. Her udløses smerterne af ganske almindelige bevægelser af led og muskler. 

Allodyni kan opstå efter en række forskellige tilstande, efter traume eller efter operation, men også ved nervebetændelse, fibromyalgi og under migræneanfald kan der opstå allodyni. Efter sygdommen helvedesild kan der opstå allodyni i det hudområde, hvor udslettet sad.

Hvor har du ondt ?

Vi behandler 10 forskellige smerte-tilstande på Neurokirurgisk Smerteklinik.

Hvad skyldes så denne ubehagelige tilstand?

Ude i huden sidder der millioner af små nerveender af forskellig type. Der er nogle som fører smerteoplevelse ind til rygmarven. Nerven har små receptorer (nociceptorer) siddende helt ude i huden – det er dem som opfanger det stimulus, som bliver til smerte. Når signalet når ind til rygmarven, fortsætter det via en anden nervecelle i en bane op til den del af hjernen, som hedder thalamus. Fra thalamus fortsætter signalet op til hjernebarken, hvor smerten “opleves” eller “mærkes”.

En anden type nerveceller, som mærker almindelig følesans, har også receptorer (mekanoreceptorer) siddende ude i huden. Disse nerver følger i store træk de samme veje ind til hjernen, som nerverne der leder smerter, men har deres egne baner.

Mekano-receptorer og noci-ceptorer er således helt adskilte enheder i huden, og hhv. smerte- og følesansen “rejser i forskellige nervebaner” op til hjernen. Men alligevel er de undervejs forbundet af små, indskudte nerveceller “interneuroner” i rygmarven. 

Interneuronerne er vanligvis rigtigt smarte, idet de bruges til at hæmme smertesignalet. Når både almindelig følesans og smerter fra samme område i huden er på vej ind til rygmarven, kan interneuroner hæmme smertesignalet til fordel for almindelig følesans. Det hedder gate-of-pain. Også centralt oppe fra hjernen kan der, via atter andre nervebaner, sendes besked ned til interneuronet om at hæmme eller helt eliminere et indkommende smertesignal.

Når man har allodyni, menes det, at begge disse to mekanismer kan være forstyrrede eller ødelagte. Studier har vist, at ved allodyni foregår der en abnorm om-organisering af forbindelserne mellem nerver fra mekanoreceptorer, nociceptorer og de små interneuroner i rygmarven. Det betyder at mekanoreceptorens almindelige signal for følesans fejlfortolkes som smerter.

Andre studier har vist, at også banerne fra hjernen og ned til interneuronerne kan blive forstyrrede og lade abnorme smertesignaler passerer rygmarven og finde op til hjernen. Her sker der en central sensibilisering i forhold til oplevelsen af smerter.

Allodyni er en meget smertefuld og kompleks tilstand som kræver specialistbehandling med enten særlige typer af medicin, botulinum toxin eller smertekirurgi som for eksempel nervestimulation af selve nerven, i rygmarven eller i hjernen.