Få et samlet overblik over migræne behandling
Som migrænepatient kan det være svært at få et overblik over hvilke muligheder, der er for migrænebehandling. Og det er der ikke noget at sige til, for der sker rigtigt meget disse år, hvor helt nye behandlingsformer præsenteres. Vi har lavet en sammenfatning til dig her.
Man kender endnu ikke årsagen til, at nogle mennesker får migræne. Men de senere år er der kommet megen ny viden, som øger forståelsen af mekanismerne bag migræne uden, at de bagvedliggende årsager er helt kortlagte.
Migræne er formentligt en neurovaskulær sygdom, hvor arvelighed gør hjernen og hjernehinderne hos migrænikere mere følsom for smerte. Med neurovaskulær menes at både nerveceller og hjernens kar er involveret i sygdommen.
Migræne skyldes højst sandsynligt aktivering af smertesensorer i hjernehinderne og hjernens blodkar samt en øget smertefølsomhed i centralnervesystemet. Særligt menes trigeminuskernen, som modtager smerteindtryk fra blandt andet ansigtet at spille en central rolle. Sikkert er det, at migræne er en hovedpinetype helt for sig, og den skal behandles anderledes end andre former for hovedpine.
Man kan inddele migræne-behandling i 5 grupper:
- Non-medicinsk behandling
- Anfaldsbehandling
- Forebyggende behandling
- Injektionsbehandling
- Kirurgisk behandling
1. Non-medicinsk behandling
Den ikke medicinske migræne-behandling består i at eliminere de faktorer, som kan trigge migrænen såsom dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse samt at undgå for eksempel rødvin og anden mad, som kan trigge en migræne. Der er dog stor forskel på, hvad der trigger den enkeltes migræne (og får du f.eks ikke migræne af rødvin skal du huske at nyde et glas). Generelt er der sparsomt videnskabeligt belæg for, at ikke-medicinske behandlinger kan lindre migræne.
2. Anfaldsbehandling
Med anfaldsbehandling er målet at lindre det enkelte migræneanfald, så det bliver kortere, og hovedpinen under anfaldet bliver mindre intens. Generelt anbefales en trinvis behandling, hvor man sædvanligvis behandler tre anfald på hvert trin med èn type medicin, før man går videre til det næste type medicin. Herved opnås den mest effektive og prisbillige behandling. Første trin består af paracethamol, acetylsalicylsyre (Treo) og forskellige NSAID som Ibumetin og Ibuprofen eventuelt plus et kvalmestillende middel. Andet trin består af triptaner, hvor alle de forskellige tripaner betragtes som ligeværdige. Der findes pt. 7 forskellige triptaner og man kan have gavn af èn type, men ikke af en anden, så man prøver sig frem med et triptan ad gangen. Det er vigtigt ikke at benytte anfaldsbehandling mere end 15 dage om måneder, for triptaner mindre end 9 dage om måneden. Som tommelfingerregel skal man have mindst 15 dage om måneden uden nogen af de ovennævnte typer medicin for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.
Har man hormonfølsom migræne med anfald ifm. menstruationen, kan en kur med et særligt gigtpræparat, fra 2 dage inden menstruation og 5 dage frem, for nogen være en god løsning.
Senest har FDA, de amerikanske sundhedsmyndigheder, godkendt et helt nyt stof, Lasmiditan, som anfaldsbehandling. Det er en helt ny, unik type medicin, som virker ved at være et slags antistof som mindsker smertefølsomheden i trigemunskernen, så det er ret avanceret. Medicinen kommer til at hedde Reyvow og vi håber snart at kunne udskrive den i Danmark – og dermed her på klinikken – også.
3. Forebyggende behandling
Hvis man har mange migrænedage, kan det være en god idè at tage migræneforebyggende medicin. Du skal overveje forebyggende behandling, hvis du har mere end 2 anfald per måned, dårlig effekt af anfaldsmedicin eller din livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen.
Der findes mange forskellige slags medicin, som kan forebygge migræne – og de kan være ganske effektive. Fælles for dem alle er, at de oprindeligt ikke er udviklet til at forebygge hovedpine, men man har i forbindelse med behandling af andre sygdomme opdaget, at de er effektive til at forebygge migræne. De hyppigst brugte præparater er betablokkere, medicin mod epilepsi og medicin, som blokerer calciumkanalerne i karrene og benyttes som blodtryksmedicin. Hvis du samtidigt med migræne har spændingshovedpine, kan visse antidepressiva være virkningsfulde.
4. Injektionsbehandling
De seneste år er injektionsbehandlinger taget i brug til behandling af migræne, når medicinsk behandling ikke er tilstrækkeligt. Der er flere former for behandling; behandling med botulinum toxin A, populært kaldet “Botox” og binyrebarkhormon-blokader af kraniets nerver, også kaldet GON blokader. Senest er kommet Aimovig, et antistof mod CGRP-molekylet.
Botulinumbehandling af migræne benyttes ved kronisk migræne, dvs. ved mindst 15 dage hovedpinedage pr. måned – af disse skal mindst de 8 dage være med migræne, de øvrige dage kan være andre former for hovedpine, f.eks spændingshovedpine. I 31 punkter omkring vores følenerver i ansigtet, på kraniet og til musklerne i nakken indsprøjtes medicinen som virker bl.a ved at blokerer forbindelsen mellem kraniets muskler og nerverne. Desuden blokerer botox også nogle af de sensoriske forbindelser fra hud, muskler og bløddele til hjernen – således at effekten også bunder i en de-sensibilisering, eller normalisering, af migrænikerens følsomme smertesystem. Botox er således, også direkte smertelindrende. Behandlingen er en velafprøvet og meget sikker behandling.
GON blokader (Greater Occipital Nerve eller på dansk den store nakke-nerve) er ganske nyt i Danmark, men har i mange år været brugt i vores nabolande for eksempel af læger i Tyskland og England til behandling af migræne. GON blokaden anlægges på bagsiden af hovedet i området hvor nakkemusklerne hæfter fast på kraniet. I dette området løber 4 meget store føle/smertenerver fra toppen af kraniet ind til centralnervesystemet. Har man kun migræne i den ene side, anlægges blokaden på smertesiden. Ved at påvirke disse med binyrebarkhormon, som bl.a hæmmer irritation og inflammation, påvirkes formentligt de centrale smertecentre, ligesom lokal irritation dæmpes. Målet med både Botulinum og GON blokader er at dæmpe sensibiliseringen af det smertefølsomme nervesystem. Du kan læse mere om hvorfor GON blokader kan lindre hovedpine her.
En ny behandling med antistoffer mod smertemolekylet CGRP er blevet godkendt til behandling af migræne. CGRP er et molekyle som kan udløse smerter og migræneanfald – og Aimovig virker ved at blokere og neutralisere smertemolekylet. Yderligere 2 præparater er godkendt nu; AJOVY og Emgality, som også er CGRP antistoffer, og flere er på vej.
Behandling med antistoffer er allerede meget udbredt i USA og Europa, herunder i de øvrige skandinaviske lande. Aktuelt er behandlingen dog svært tilgængelig for migrænikere i Danmark pga en begrænsning i udskrivelsen. Vi håber, at stoffet – Aimovig – vil blive en del af behandlingen her på klinikken på sigt. Indtil da kan vi være behjælpelige med henvisning.
5. Kirurgisk behandling
Når intet andet virker mod migrænen, findes der en kirurgisk migrænebehandling med anlæggelse af en permanent elektrode under huden på kraniet, neurostimulation. Ved denne procedure anlægges elektroden under huden i baghovedet – indgrebet kaldes ONS (Occipital Nerve Stimulation). Elektroden kan reducere antallet af migrænedage og intensiteten af migrænen ved permanent at udsende en lille strøm, som hæmmer nervernes smertesignal.
Vi håber, at dette blogindlæg om migrænebehandlinger giver dig et overblik over dine behandlingsmuligheder og kan hjælpe dig videre til en hverdag med mindre hovedpine. Og hold godt øje her på siden, for der ske rigtigt meget på migræne og hovedpineområdet disse år.