Kan man få en nerve i klemme?

“Du har nok fået en nerve i klemme”, er et ofte hørt udtryk, når man har smerter. Men forholder det sig virkeligt sådan ?

Ja, det gør det – man kan rent faktisk godt få en nerve i klemme – og det sker ikke så sjældent endda, og det kan være meget smertefuldt.

Hvor har du ondt ?

Hvor har du ondt ?

En nerve i klemme føles som nervesmerter

Når nerven kommer i klemme, reagerer den ved at sende signaler i form af nervesmerter, eller føleforstyrrelser; snurren, prikkende, sovende fornemmelser ind til rygmarven og hjernen. Da nerver fungerer ved at sende små strømstød afsted, føles nervesmerterne jagende, stødende, stikkende og brændende. Ofte kan man mærke smerterne i den klemte nerve i hele nervens forløb. Det føles som smerter, der stråler ud f.eks i armen, benet eller op i baghovedet.

Nervesmerter er meget intense og desværre virker almindelig, smertestillende medicin ikke særligt godt på dem.

Når en nerve bliver klemt, bliver den mere følsom for smerter. Man mener, at den fedtskede (myelin), som ligger omkring nerven og som beskytter den, bliver ødelagt, så nerven bliver “nøgen”. Fedtskede isolerer nerven, så den leder strøm mere effektivt. Ødelægges isoleringen, forstyrres signalet i nerven. Nerven begynder også at danne små, abnorme forgreninger, som er med til at forstærke smertesignalet.

Bliver afklemningen meget slem kan nervens almindelige funktion også blive forstyrret. Så man udover de jagende smerter får områder i huden med nedsat følesans eller lammelser af musklerne. Man kan også udvikle allodyni, som er en tilstand hvor almindelig berøring af huden føles smertefuldt.

Vores nerve kan komme i klemme ganske mange steder i kroppen.

Nerven forlader rygmarven gennem et lille hul på siden mellem to tilstødende ryghvirvler, og allerede her kan første forhindring opstå. Ved for eksempel discusprolapser, slidtage i facetleddene og rygsygdomme forsnævres hullet, og nerven kan komme i klemme. Hullet hedder i øvrigt på latin Foramen Intervertebrale, direkte oversat til dansk; hullet imellem hvirvlerne.

Når nerverne har forladt ryghvirvlerne, løber de hver især i et helt unikt og veldefineret forløb for hver af de 31 rygmarvsnerver.  Og mange af nerverne skal i deres forløb igennem særligt snævre steder, når de snor sig ud og ind mellem blodkar, knogler, muskler og sener.

Hvordan ved man, om smerterne skyldes en nerve i klemme?

Man kan vanligvis ikke se på en nerve, hverken på røntgen, scanninger eller ultralyd om den er i klemme. I stedet laver man nerveledningsundersøgelser. Ved nerveledningsundersøgelser måler man den hastighed, som nerven leder strøm med.

Man kan både måle, hvor hurtigt den sender signaler ud til musklerne – og hvor hurtigt den leder smertesignal og følesans ind til rygmarven.

Det er fordi, at vores raske nerver leder strøm med ganske bestemte hastigheder, som man kender. Ved forskellige sygdomme i nerverne leder de strømmen for hurtigt, for langsomt eller på anden vis helt forkert. På den måde kan man adskille en nerve i klemme fra for eksempel nervebetændelse.

Test dig selv

Der findes også nogle tests af nerver i klemme. Èn af dem er Tinel´s test. Ved testen banker man med spidsen af sin pegefinger på nerven der, hvor den er i klemme. Da nerven er meget følsom i forvejen, vil man mærke sovende, prikkende fornemmelse i det område nerven forsyner med føletråden.

Tinel´s test er særligt nem at udføre, hvis du har:

  • Karpaltunnelsyndrom (smerter og soven i hånden); da skal du banke over håndleddet lige under håndfladen.
  • Tarsaltunnelsyndrom (smerter og soven på oversiden af foden); da skal du banke på forsiden af fodleddet på niveau med anklerne.
  • Nervesmerter fra albuen og ud i underarm og lillefinger; da skal du banke lige imellem det stor og mindre knoglefremspring på albuens inderside.
Behandling af nerve i klemme

Nogle nerver kan behandles kirurgisk, hvis de er klemt. Neurokirurger kan lave en operation med dekompression af nerven. Det vil sige, at man løsner nerven fra sine omgivelser og skaber plads. Hvis nerven er i klemme under et blodkar som pulserer, f.eks ved tilstanden trigeminus-neuralgi, kiler man ved operation et lille stykke isolerende materiale ind mellem nerven og karret.

Hvis nerven ikke kan løsnes af sin klemme med kirurgi, må den behandles med medicin eller botulinum toxin, så signalerne, smerterne og føleforstyrrelserne, lindres.

Links til yderligere information og kilder :

Artikel om behandling af nervesmerter 

Artikel om nerver i klemme og sukkersyge
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5027001/

Artikel om mekanismerne i en nerve som bliver klemt
https://escholarship.org/uc/item/2wn2n2pn