Mange mennesker har ubevidste, natlige kæbespændinger, hvor kæberne enten presses hårdt sammen eller skurrer frem og tilbage under søvnen. Det hedder bruxisme og det kan give hovedpine om dagen.
Studier med elektrofysiologiske målinger EMG af aktiviteten i muskelfibre har vist, at kraften, som man spænder kæbemusklerne med om natten, er meget stor. Ofte påvises musklens maksimale spænding faktisk om natten mens man sover. Andre studier har vist, at kæbespændingerne typisk opstår under visse dele af søvnen. Således er den tendens til kæbespndinger under de søvnfaser, hvor man sover lettest. imens der f.eks. ikke er kæbespændinger i den dybeste søvn. Under REM (Rapid Eye Movement) søvnen, som er drømmesøvnen, er man vanligvis helt slap i musklerne, men der kan opstå kæbespændinger under drømme, lidt på samme måde som når nogle mennesker taler og går i søvne.
Hvorfor får man kæbespændinger?
Årsagen til natlige kæbespændinger er ukendt. Dog har studier vist, at mennesker med kæbespændinger har øget koncentration af stresshormonet “katecholamin” i urinen og stresshormonet kortisol (binyrebarkhormon) i deres spyt. Det kan indikere, at et forhøjet alarmberedskab i kroppen udløst fra hjernen kan være en medvirkende årsag. Desuden er det påvist, at mennesker med kæbespændinger har “mikro-opvågninger” om natten og dårligere søvnkvalitet. Tendensen til kæbespændinger er desuden arveligt betinget, hvilket studier med tvillinger har bekræftet.
Når man vågner, er man ganske uvidende om, at man i flere timer om natten har haft stærke spændinger i kæbemusklerne, men man føler ømhed og smerter i musklerne. Dels tyggemusklen foran øret, dels til tyggemusklerne i tindingerne på siden af hovedet samt evt. smerter til tænder, kæbeled, ansigt og ledsagende spændingshovedpine.
Hvad gør man?
Har man mistanke om at man lider af bruxisme, skal man kontakte sin tandlæge for allerførst at få undersøgt, om der i tænderne er tegn på natlige kæbespændinger i form af slibesskaber eller små knusninger af emaljen. Ofte vil en bideskinne være den første behandling til at afhjælpe bruxisme. En bideskinne beskytter tænderne, men grundlæggende fortsætter man på trods af skinnen med at spænde i kæbemusklen om natten.
Ved botoxbehandling behandler man derimod både selve sygdommen samt dens følgetilstande; hovedpine, muskelsmerterne, tandsmerter – samt ikke mindst beskytter tænderne mod skader. Botox mindsker kæbemusklernes maksimale spændingskraft, korrekt anlagt, uden af påvirke musklens funktion og dermed evnen til at tygge og tale. Det er dog også en specialistopgave, som ikke laves af kosmetiske klinikkers læger eller sygeplejersker – for botox er verdens farligste nervegift.
Links til yderligere information og kilder:
Association between tension-type headache and migraine with sleep bruxism: a systematic review.
De Luca Canto G, Singh V, Bigal ME, Major PW, Flores-Mir C. Headache. 2014 Oct;54(9):1460-9. Review.
Applications of botulinum toxin in dentistry: A comprehensive review.
Srivastava S, Kharbanda S, Pal US, Shah V. Natl J Maxillofac Surg. 2015 Jul-Dec;6(2):152-9.
