|

En blokade er en behandling, hvor man injicerer lokalbedøvende medicin, for typisk at lindre smerter fra led, slim­sække eller irriterede sener. Ofte kombinerer man den lokalbedøvende medicin med binyrebarkhormon, da binyrebarkhormonet har en antiinflammatorisk effekt.

De blokader, som vi anvender her i klinikken, adskiller sig behandlingsmæssigt fra de traditionelle blokader. Det medicinske indhold er det samme; lokalbedøvende medicin og binyrebarkhormon. Men ellers er injektionsbehandlingen specifikt rettet mod de nerver i området, som menes at være årsag til smerterne. Formålet er derfor at påvirke selve nerveirritationen og dermed berolige nerven, frem for kun at behandle det omkringliggende væv.

Hvordan virker en blokade? 

Når man sprøjter lokalbedøvelse ind omkring en nerve, bliver nervens evne til at transportere elektrisk ladede stoffer gennem nervevæggen midlertidigt blokeret. Det betyder, at nerven ikke kan danne og sende de elektriske signaler, som normalt bruges til at videreføre smertebeskeder til hjernen. Som følge heraf forsvinder smertefornemmelsen i området i en periode.

Hvis smerterne stammer fra en bestemt nerve, kan man derfor midlertidigt “slukke” nervens smertesignaler ved at give en indsprøjtning med lokalbedøvelse.

Hvilke nervesmerter kan man behandle med en blokade?

En blokade anlægges omkring en overfladisk nerve for at dæmpe irritation og lindre smerter. Det gives ved hudnerve‑smerter, brændende eller stikkende smerter, føleforstyrrelser og kroniske smerter eller akutte smerter i hud og væv omkring nerven.

Således kan man for eksempel behandle for nervesmerter ved: 

Ved anlæggelse af blokaden kan man desuden bryde et akut migræneanfald eller bryde en klynge af Hortons hovedpine. Derudover kan man behandle kroniske rygsmerter med anlæggelse af blokader. Her anlægges blokaden til de nerver, som udgår fra ryggens facetled og de store ledflader langs korsbenet.

Hvordan føles det, at få lagt en blokade?

Selve blokadevæsken injiceres med en meget tynd nå. Man mærker selve stikket fra den tynde nål, der anvendes til injektionen. Derudover vil man typisk opleve en følelse af, at det spænder i vævet under behandlingen, hvilket kan være smertefuldt for nogen.

I løbet af de første minutter vil huden i injektionsområdet typisk blive følelsesløs. Denne bedøvende effekt varer som regel i nogle timer og aftager gradvist derefter.

Når bedøvelsen forsvinder, kan man opleve let ømhed omkring injektionsstedet. Der kan også forekomme små hævelser under huden dér, hvor medicinen er blevet injiceret.

Hvor ondt gør en blokade?

Nogen oplever desværre en del smerte under selve injektionen. Dette hænger oftest sammen med, at der opstår en spænding i huden, fordi der sprøjtes væske ind under den. Desuden kan det give smerter, når nerven, som i forvejen er irriteret og følsom, får blokadevæske omkring sig. Smerterne fortager sig dog ret hurtigt og lindringen af nervesmerterne indtræder umiddelbart herefter.

Vi anvender ofte også en lille vibrator, når vi anlægger injektions-behandlinger med enten lokalbedøvelse eller botulinum toksin A her i klinikken. Vibratoren lægges lige op ad den nerve, som behandlingen udføres til. De vibrationer, den udsender, forstyrrer den i forvejen følsomme nerve, så injektionen ikke bliver så smertefuld. Dette kaldes Gate of pain. Teorien går i korte træk ud på at “forstyrre” de nerver, som i forvejen er overfølsomme. Dermed kan de ikke sende smertesignaler til hjernen og derfor føler man mindre smerte.

Hvor lang tid tager det at få lagt en blokade?

Anlæggelse af en blokade tager samlet set 15-20 minutter. 

Forberedelsen til behandlingen kan tage lidt tid, da det er vigtigt at sikre en præcis placering af injektionen. Selve indsprøjtningen varer derimod kun få minutter, og der anvendes en meget tynd nål. 

Ved anlæggelse af blokader til nerverne anvendes der ofte ultralydsscanning for at sikre en præcis placering af behandlingen. Således anvendes ultralydsscanning ved for eksempel SPG-blokade, ACNES-blokade og blokade anlagt til Joplins neurom.

Når man anlægger GON-blokade eller blokader til de temporale og supraorbitale nerver kan blokaden dog ofte anlægges uden ultralydsscanning, da smertepunktet typisk kan udpeges meget præcist af patienten. 

Efter behandlingen skal patienten blive på klinikken i mindst 15 minutter til observation for at sikre, at der ikke opstår en allergisk reaktion.

Hvordan har man det efter en blokade?

For mange sætter smertelindringen ind kort tid efter injektionen. Dette medfører ofte en oplevelse af lethed – og nogen oplever også, at smertefriheden giver dem ro og overmander dem med træthed. Patienter, der har været smerteplaget i længere tid kan opleve smertelindringen som meget overvældende.

Man kan også opleve spændinger i huden, der hvor injektionen er foretaget. Disse spændinger fortager sig efter 30 – 60 minutter.

Får du anlagt blokade for første gang, vil det være en god idé at have en pårørende med.

Hvorfor skal man holde sig i ro efter en blokade?

Efter behandlingen skal patienten blive på klinikken i mindst 15 minutter til observation for at sikre, at der ikke opstår en allergisk reaktion.

Herefter er det vigtigste at mærke efter, hvordan man har det. Har man brug for at tage den med ro, skal man naturligvis gøre det. Vi anbefaler desuden, at man holder sig fra seriøs fysisk udfoldelse som at løbe en lang tur eller træne hårdt samme dag. Ellers er der ingen specielle hensyn man skal tage.

Hvor mange blokader må man få?

Som hovedregel kan der gives 2–3 blokader i det samme område inden for et år. Herefter bør der gå en periode, før en ny blokade kan anlægges samme sted.

Behandlingen anbefales som udgangspunkt ikke til gravide eller ammende. Man kan dog i særlige tilfælde anlægge en blokade uden binyrebarkhormon.

Er der bivirkninger ved at få en blokade?

Bivirkninger efter en blokade med lokalbedøvelse og binyrebarkhormon er som regel milde og forbigående. De hyppigste bivirkninger omfatter:

  • Reaktioner fra krop og ansigt: Rødme, varmefornemmelse, hjertebanken, indre uro og midlertidige søvnproblemer.
  • Gener ved indstiksstedet: Kortvarigt øget ømhed, irritation eller smerte omkring injektionen.
  • Forandringer i huden: Let misfarvning eller en mindre fordybning i huden ved behandlingsområdet.

Forundersøgelse forud for anlæggelse af blokade

Hos Neurokirurgisk Smerteklinik har vi stor ekspertise i anlæggelse af blokader til nervesmerter. Har du nervesmerter, kan vi hjælpe dig med at sætte diagnose og finde den rette behandling. Til forundersøgelsen hos gennemgår du sammen med lægen først din smertehistorik. Herefter fortetages klinisk undersøgelse og der lægger en individuel behandlingsplan ud fra dine symptomer og tidligere behandlinger.

Book tid til en forundersøgelse her

Forfatter

Neurokirurg

Tom Christensen
Speciallæge i neurokirurgi

Forfatter

Neurokirurg

Tom Christensen
Speciallæge i neurokirurgi

Kategorier

Andre artikler

Læs vores øvrige artikler for mere inspiration og viden.