Skip to content
Menu
Menu

For virksomheder Få din nøglemedarbejder hurtigt tilbage på arbejdet

Alle virksomheder har udsatte positioner, hvor en medarbejder kan være svær at erstatte med kort varsel, hvis uheldet er ude.

Det kan være jeres lead lT-udvikler, der er afgørende for lancering af jeres nye forretningskritiske IT-system, der skal gå i luften om 3 måneder. Det kan være jeres lagerchef, der bærer en stor del af jeres logistiske infrastruktur på sine skuldre. Eller det kan være jeres CFO, netop som I skal i gang med at fusionere et stort opkøb ind i jeres virksomhed.

Vi tilbyder målrettede behandlingsforløb for medarbejdere i din virksomhed, så de hurtigt kan komme tilbage på arbejdet, eller så de kan fastholde deres arbejdsopgaver, deltid eller fuldtid, under sygdomsforløbet.

Hvornår kan vi hjælpe ?

Vi træder typisk til, hvis din kollega har været ude for et traume eller bliver ramt af sygdom med smerter som en væsentlig del af problemstillingen.

Det kan enten være et uheld, f.eks. i trafikken, under fritidsaktiviteter eller på arbejdet. Det kan også være i ventetiden på eller efterforløbet af en operation, hvor der er smerter længere tid end forventet.  Måske har din medarbejder invaliderende hovedpine.

Vi har specialiseret os i at tilbyde smerte-behandling til hovedet, ansigtet, nakke og ryg – og derudover alle former for nervesmerter på kroppen. Du kan læse meget mere om vores behandlingsområder her.

Vi tilbyder et dedikeret behandlingsforløb

Som neurokirurgisk speciallægeklinik har vi en samlet behandlingsprogram, som man kun finder på udenlandske pain management klinikker.

Vi arbejder i hvert enkelt forløb i et dedikeret team, der består af en fast speciallæge og en fast administrativ medarbejder, der i fællesskab varetager al behandling af og al kontakt til din medarbejder. Der er typisk 2-3 konsultationer/behandlinger pr. måned.

På baggrund af en grundig forundersøgelse udarbejder vi en behandlingsplan for de første 3 måneder. Planen indeholder også et pris-estimat. Ved udløb fornyes planen efter aftale med jer.
 
Typisk varer et behandlingsforløb på vores klinik 6-12 måneder.
 
Er der behov for supplerende undersøgelser, varetager vi også disse. Vi samarbejder med specialister indenfor neurofagene, som neuro-psykologer, neuro-radiologer og andre, som vi anser som eksperter indenfor deres områder.

Det får din medarbejder :

  • Højtspecialiseret, evidensbaseret smertebehandling
  • Et struktureret behandlingsforløb
  • Tæt kontakt med behandlinger og opfølgning, typisk 2-3 gange om måneden
  • Fast NKSK-team, bestående af en speciallæge i neurokirurgi med speciale i smerte samt administrativ medarbejder
  • Har du udenlandske medarbejdere, kan hele forløbet varetages på engelsk.
Relevant for
den HR-ansvarlige :

Uanset om din virksomhed er lille eller stor, kan vi hjælpe, hvis du har en kollega, der er ramt af smerter. 

Hos os tænker vi på den enkelte patient – ikke størrelsen på virksomheden, som han/hun er ansat i, og vi behandler alle lige.

Hvis du har en konkret problemstilling, og har brug for hjælp til en medarbejder her og nu, er du velkommen til at kontakte os. 

Du er også velkommen til at kontakte klinikken, hvis du ønsker at være på forkant, og er interesseret i at høre mere om vores behandlingstilbud.

Relevant for
forsikring-/pension-selskab :

Arbejdsfastholdelse, hurtig hjælp, tilbage på arbejdet, Early care – Kært barn har mange navne, men det handler om det samme. Nemlig at hjælpe en kunde hurtigt og trygt tilbage på arbejdet, eller understøtte deres fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.

Når uheldet er ude, er det de færreste mennesker, der drømmer om at få en erstatning udbetalt, uanset om uheldet er foregået på arbejdet eller i fritiden.

De fleste ønsker bare at komme hurtigt tilbage til deres gamle liv, og her kan vi bistå jeres kunde med hurtig hjælp og effektive behandlinger.

Jamen – hvad med…

Patient-udtalelser :

Telefon 70 605 105

Direktør Morten Aabo-Rosendal

Telefon 70 605 105

Siden klinikkens start har vi gennemført en lang række “tilbage-til-arbejdet”-behandlingsforløb, og vi har et stort indblik i, hvad det kræver at behandle og understøtte en medarbejder, der har brug for hjælp.

Kontakt Direktør Morten Aabo-Rosendal på 70 605 105 for yderligere information, eller hvis du ønsker, at vi skal bistå med hjælp til en konkret situation.