Migrænebehandling – et overblik
Som migrænepatient kan det være svært at få et overblik over hvilke muligheder, der er for migrænebehandling. Og det er der ikke noget at sige til, for dels er der sket rigtigt meget på området de seneste år, dels er der ikke én ‘rigtig’ behandling for alle. Det er derfor vigtigt, at behandlingen tilpasses den enkelte patient med individuelle konsultationer og forløb, hvor man afprøver forskellige muligheder.
Vi har lavet et overblik her og forklarer samtidig, hvordan vores behandlinger i Neurokirurgisk Smerteklinik foregår.
Hvorfor får man migræne?
Man kender endnu ikke årsagen til, at nogle mennesker får migræne. Men de senere år er der kommet megen ny viden, som øger forståelsen af mekanismerne bag migræne uden, at de bagvedliggende årsager er helt kortlagte.
Migræne er formentligt en neurovaskulær sygdom, hvor arvelighed gør hjernen og hjernehinderne hos migrænikere mere følsom for smerte. Med neurovaskulær menes at både nerveceller og hjernens kar er involveret i sygdommen.
Migræne skyldes højst sandsynligt aktivering af smertesensorer i hjernehinderne og hjernens blodkar samt en øget smertefølsomhed i centralnervesystemet. Særligt menes trigeminuskernen, som modtager smerteindtryk fra blandt andet ansigtet at spille en central rolle. Studier viser dog også, at migrænen kan forårsages helt enkelt af nerver i ansigt eller nakke, der er i klemme. Sikkert er det, at migræne er en hovedpinetype helt for sig, og den skal behandles anderledes end andre former for hovedpine.
Man kan inddele migrænebehandling i 5 grupper:
- Ikke-medicinsk behandling
- Anfaldsbehandling
- Forebyggende behandling
- Injektionsbehandling
- Kirurgisk behandling
1. Ikke-medicinsk behandling
Den ikke-medicinske migrænebehandling består i at fjerne de faktorer, som kan trigge migrænen. Det kan være for eksempel et dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse. Desuden kan særlige fødevarer i sig selv også være triggere – for eksempel undgår mange migrænikere rødvin og hvidløg. Der er dog stor forskel på, hvad der trigger den enkeltes migræne, og det kan derfor være en fordel i en periode at føre en kombineret kost- og hovedpinedagbog. Ved konsultation hos os i Neurokirurgisk Smerteklinik lytter vi gerne til dine erfaringer med dine triggere og tager dem i vores samlede vurdering. Generelt er der dog sparsomt videnskabeligt belæg for, at ikke-medicinske behandlinger kan lindre migræne.
2. Anfaldsbehandling
Med anfaldsbehandling er målet at lindre det enkelte migræneanfald, så det bliver kortere, og hovedpinen under anfaldet bliver mindre intens. Generelt anbefales en trinvis behandling, hvor man sædvanligvis behandler tre anfald på hvert trin med èn type medicin, før man går videre til det næste type medicin. Herved opnås den mest effektive og prisbillige behandling.
Første trin består af paracetamol, acetylsalicylsyre (Treo) og forskellige NSAID som Ibumetin og Ibuprofen samt eventuelt et kvalmestillende middel. Denne type behandling bør ikke benyttes mere end 15 dage om måneden.
Andet trin består af triptaner (receptpligtig lindrende anfaldsmedicin). Der findes pt. 7 forskellige triptaner og man kan have gavn af én type, men ikke af en anden, så man prøver sig frem med et triptan ad gangen. Triptan-behandling må højst anvendes 9 dage om måneden.
Som tommelfingerregel skal man have mindst 15 dage om måneden uden nogen af de ovennævnte typer medicin for at undgå medicinoverforbrugshovedpine.
Har man hormonfølsom migræne med anfald ifm. menstruationen, kan en kur med et særligt gigtpræparat, fra 2 dage inden menstruation og 5 dage frem, for nogen være en god løsning.
Vi tilpasser et medicinsk forløb med anfaldsbehandling til dig, hvis det vurderes, at være den rigtige løsning. Vi udskriver recepter og skriver desuden individuel vejledning for optrapning eller udtrapning af de forskellige præparater.
3. Forebyggende behandling
Hvis man har mange migrænedage, kan det være en god idè at tage migræneforebyggende medicin. Man bør typisk overveje forebyggende migrænebehandling, hvis man har mere end to anfald pr. måned, dårlig effekt af anfaldsmedicin eller din livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen.
Der findes mange forskellige slags medicin, som kan forebygge migræne – og de kan være ganske effektive. Fælles for dem alle er, at de oprindeligt ikke er udviklet til at forebygge hovedpine. Man har blot i forbindelse med behandling af andre sygdomme opdaget, at de pågældende præparater er effektive til at forebygge migræne. De hyppigst brugte præparater er betablokkere og calciumkanal-blokkere (blodtryksmedicin) samt medicin mod epilepsi. Hvis du samtidigt med migræne har spændingshovedpine, kan visse antidepressiva ligeledes være virkningsfulde.
4. Injektionsbehandling
De seneste år er injektionsbehandlinger taget i brug som migrænebehandling, når medicinsk behandling ikke er tilstrækkeligt. Der er flere former for behandling; behandling med botulinum toxin A, populært kaldet “Botox”, og binyrebarkhormon-blokader af kraniets nerver, også kaldet GON blokader. Senest er kommet Aimovig, et antistof mod CGRP-molekylet.
Injektioner med Botox
Migrænebehandling med Botox benyttes ved kronisk migræne, dvs. ved mindst 15 dage hovedpinedage pr. måned – af disse skal mindst de 8 dage være med migræne, de øvrige dage kan være andre former for hovedpine, f.eks spændingshovedpine. Behandlingen udføres efter en fast protokol, hvor 31 punkter omkring vores følenerver i ansigtet, på kraniet og til musklerne i nakken indsprøjtes med medicinen. Derved blokeres forbindelsen mellem kraniets muskler og nerverne. Samtidig blokerer Botox også nogle af de sensoriske forbindelser fra hud, muskler og bløddele til hjernen – således at effekten også bunder i en de-sensibilisering, eller normalisering, af migrænikerens følsomme smertesystem. Botox er således også direkte smertelindrende. Behandlingen er en velafprøvet og meget sikker behandling.
GON-blokade
GON blokader (Greater Occipital Nerve eller på dansk den store nakke-nerve) anlægges som injektioner med en blanding af lokalbedøvelse og binyrebarkhormon: Injektionerne lægges på bagsiden af hovedet, i området hvor nakkemusklerne hæfter fast på kraniet. I dette området løber 4 meget store føle/smertenerver fra toppen af kraniet ind til centralnervesystemet. Har man kun migræne i den ene side, anlægges blokaden på smertesiden. Ved at påvirke nerverne med binyrebarkhormon, som bl.a hæmmer irritation og inflammation, påvirkes formentligt de centrale smertecentre, ligesom lokal irritation dæmpes.
Målet med både Botox og GON- blokader er at dæmpe følsomheden af det smertefølsomme nervesystem. Du kan læse mere om hvorfor GON blokader kan lindre hovedpine her.
Præparater som Aimovig, AJOVY og Emgality m.fl. er en anden type behandling med antistoffer mod smertemolekylet CGRP. CGRP er et molekyle, som kan udløse smerter og migræneanfald – og præparaterne virker alle ved at blokere og neutralisere dette smertemolekyle.
5. Kirurgisk behandling
Når intet andet virker mod migrænen, findes der en kirurgisk migrænebehandling med anlæggelse af en permanent elektrode under huden på kraniet, neurostimulation. Ved denne procedure anlægges elektroden under huden i baghovedet – indgrebet kaldes ONS (Occipital Nerve Stimulation). Elektroden kan reducere antallet af migrænedage og intensiteten af migrænen ved permanent at udsende en lille strøm, som hæmmer nervernes smertesignal.
Vi håber, at dette blogindlæg om migrænebehandlinger giver dig et overblik over dine behandlingsmuligheder og kan hjælpe dig videre til en hverdag med mindre hovedpine. Og hold godt øje her på siden, for der ske rigtigt meget på migræne og hovedpineområdet disse år.
