Neuropatiske smerter

Neuropatiske smerter skyldes skade på eller sygdomme i det sensoriske nervesystem, som fører information om bl.a berøring, temperatur, tryk og smerte fra periferien og ind til centralnervesystemet.

Udover smerter er neuropatiske tilstande ofte ledsaget af føleforstyrrelser (paræstesier) : prikkende, stikkende, sovende fornemmelser samt smerter ved normale ikke-smertende stimuli, som for eksempel smerter ved almindelig berøring (allodyni).  Selve den neuropatiske smerte føles ofte brændende, stødende, sviende, og den er ofte meget intens.

Er det en sjælden tilstand? Nej – desværre ikke. Op mod 1 ud af 20 danskere lider af neuropatiske smerter, da disse kan opstå fra mange tilstande.

Man opdeler neuropatiske smerter i smerter som er opstået i hhv. centralnervesystemet hhv. de perifere nerver.

De centrale neuropatiske smerter opstår ved sygdomme i hjernen og rygmarven, for eksempel: efter skader på rygmarven, hjerneblødninger, hjerneblodpropper eller sygdomme som multiple sclerose.

De perifere neuropatiske smerter opstår efter skader på de perifere nerver i forbindelse med ulykker, efter operationer, ved medicinske sygdomme som sukkersyge, efter infektionssygdomme som HIV eller ved for eksempel vitaminmangel.

Neuropatiske smerter ses også hyppigt i forbindelse kræftsygdomme og som bivirkning til kemoterapi og strålebehandling.

Når skaden sker perifert, forsøger nerven at re-genere. Nerven bliver mere følsom og den kan udvikle spontan aktivitet, som intet har med almindelig følesans at gøre, men det er abnorm aktivitet, der føles enten som føleforstyrrelser eller netop som smerter.

I selve rygmarven fører rygmarvens smertebane – “den spinothalamiske tract” – smerter mod hjernen. Når en ødelagt nerve i periferien udøver abnorm og øget aktivitet, øges også aktiviteten i rygmarvens smertesystem.

Man har målt, at nervebanerne i rygmarven øger deres respons på input fra de perifere nerver, og på den måde forstærkes det forkerte signal.

Dette fænomen kaldes central sensibilisering. Denne centrale sensibilisering er en af årsagerne til, at neuropatiske smerter ofte er en kronisk, vedvarende tilstand, idet selve nervesystemt har foretaget abnorme ændringer af sin perception, altså oplevelse af smerter.

En anden væsentlig forandring i det central nervesystem sker i små indskudte nerver, som sidder mellem de perifere smertenerver og smertenerverne i rygmarven. Naturen har mellem disse to nerver indskudt en lille nerve, et “inter-neuron”, der hos raske udfører konstant hæmning af de informationer, som hele tiden kommer fra de raske perifere følenerver.

Disse små interneuroners opgave er hele tiden at hæmme signalerne “udefra”, så vi ikke konstant forstyrres af irrelevante “føleoplysninger”. Man har vist, at ved neuropatiske smerter ødelægges disse små interneuroners funktion, så smertesignaler ikke hæmmes i rygmarven, men får lov at blive til en smerteoplevelse. Atter andre systemer i hjernen, som skal hæmme smertesignaler, forstyrres også.

Summen af alle disse forandringer fører til kroniske neuropatiske smerter.

Neuropatiske smerter kan ofte behandles med medicin, særligt medicin oprindeligt udviklet til at behandle depression og epilepsi benyttes ofte.

Helt nye studier har vist, at injektion af botox omkring den beskadigede nerve kan give smerterlindring. Når ingen medicinsk behandling virker, er kirurgisk behandling en mulighed.

En mulighed er at afbryde smertebanen med en lille læsion, kaldet rhizolyse, eller RF. Stimulation af nerven eller nervens bane ind til centralnervesystemet kan også påvirkes af små strømførende elektroder som implanteres permanent – neurostimulation.

Siden oldtiden har man interesseret sig for smerter. Den berømte græske filosof, læge og anatom Galen foreslog for ca. 2000 år siden som den første, at nervebaner førte smerter til hjernen. Han havde ret…

Behandling af neuropatiske smerter er altid en specialistopgave.