Siden oldtiden har man interesseret sig for smerter. Den berømte græske filosof, læge og anatom Galen foreslog for ca. 2000 år siden, som den første, at nervebaner førte smerter til hjernen. Han havde ret.
Neuropatiske smerter er et andet ord for nervesmerter. De skyldes skade på eller sygdomme i det sensoriske nervesystem, som fører information om bl.a berøring, temperatur, tryk og smerte fra periferien og ind til centralnervesystemet, dvs. hjernen.
Hvordan føles neuropatiske smerter?
Udover smerter er neuropatiske tilstande derfor ofte ledsaget af føleforstyrrelser (paræstesier): prikkende, stikkende, sovende fornemmelser samt smerter ved normale ikke-smertende stimuli, som for eksempel smerter ved almindelig berøring (allodyni). Selve den neuropatiske smerte føles ofte brændende, stikkende, stødende, sviende, og den er ofte meget intens.
Da andre af følenervens funktioner og kan være påvirkede, vil man kunne opleve at huden i området med neuropatiske smerter kan ændre sig. Nervesystemet er med til at regulere, hvor meget blod der flyder igennem hudens årer. Derfor vil nogle kunne opleve at huden, hvor man har nervesmerter, ændrer farve. Både skiftende farveændringer eller permanente ændringer. Den kan blive rød, blålig eller bleg. Området med smerter kan hæve op Står tilstanden på længe kan også behåringen i området ændrer sig – eller neglene – hvis smerterne sidder til hænder eller fødder.
Hvad skyldes neuropatiske smerter?
Er det en sjælden tilstand? Desværre ikke. Op mod 1 ud af 20 danskere lider af neuropatiske smerter, som kan opstå af rigtigt mange tilstande og sygdomme.
Man kan opdele neuropatiske smerter i smerter som er opstået i enten centralnervesystemet eller i de perifere nerver.
De centrale neuropatiske smerter opstår ved sygdomme i hjernen og rygmarven, for eksempel: efter skader på rygmarven såsom, hjerneblødninger, hjerneblodpropper, meningitis eller sygdomme som sclerose.
Perifere neuropatiske smerter opstår efter skader på de perifere nerver i forbindelse med ulykker, efter operationer, ved medicinske sygdomme som sukkersyge, efter infektionssygdomme som HIV eller ved for eksempel vitaminmangel. Neuropatiske smerter ses også hyppigt i forbindelse med kræftsygdomme og som bivirkning til kemoterapi og strålebehandling.
Når skaden sker perifert, forsøger nerven at gendanne forbindelsen. Nerven kan blive mere følsom og den kan udvikle spontan aktivitet, som intet har med almindelig følesans at gøre. Det er denne abnorme aktivitet, der føles enten som føleforstyrrelser eller som smerter.
I selve rygmarven fører rygmarvens smertebane – “den spinothalamiske tract” – smerter ind mod hjernen. Når en ødelagt nerve i periferien udøver abnorm og øget aktivitet, øges også aktiviteten i rygmarvens smertebaner op mod hjernen.
Sensibilisering
Man har også målt, at nervebanerne i rygmarven kan øge deres respons på signaler fra de perifere nerver, og på den måde forstærkes det forkerte signal. Dette fænomen kaldes sensibilisering.
Denne centrale sensibilisering er en af årsagerne til, at neuropatiske smerter ofte er en kronisk, vedvarende tilstand, idet selve nervesystemt har foretaget ændringer af sin perception, altså opfattelse af, og sin håndtering af smerter.
En anden væsentlig forandring i det centrale nervesystem sker i små indskudte nerver, som sidder mellem de perifere følenerver og smertebanerne i rygmarven ind til hjernen. Naturen har mellem disse to nerver indskudt en lille nerve, et “inter-neuron”. Hos raske udfører interneuronet konstant hæmning af de informationer, som hele tiden kommer fra vores følenerver. Deres opgave er hele tiden at hæmme signalerne “udefra”, så vi ikke konstant forstyrres af irrelevante “føleoplysninger”.
Man har vist, at ved neuropatiske smerter ødelægges disse små interneuroners funktion, så smertesignaler ikke hæmmes i rygmarven, men får lov at fortsætte hele vejen op til hjernen og blive til en smerteoplevelse.
Summen af alle disse forandringer fører til kroniske neuropatiske smerter.
Behandling af neuropatiske smerter
Neuropatiske smerter kan ofte lindres med medicin, særligt medicin oprindeligt udviklet til at behandle depression og epilepsi benyttes ofte.
En anden form for behandling er injektion af botulinum toxin, populært kaldet botox, omkring den beskadigede nerve. Denne behandling giver rigtig god lindring for mange.
Når ingen medicinsk behandling virker, er kirurgisk behandling en mulighed for nogle – for eksempel ved nervesmerter som occipital neuralgi, der kommer fra nakken.
Hos Neurokirurgisk Smerteklinik er vi specialiserede i behandling af nervesmerter. Læs mere om vores behandlinger her.
Links til yderligere information og kilder:
Dansk Neurologisk Selskabs anbefalede behandlinger for nervesmerter
Artikel med analyse af studier af botulinumtoxin A mod nervesmerter
