Rygsmerter er en af de mest almindelige årsager til nedsat livskvalitet og sygefravær, og de fleste mennesker vil opleve ondt i ryggen på et tidspunkt i livet. Smerterne kan variere fra lette og forbigående gener til mere vedvarende eller invaliderende tilstande, der påvirker både arbejde, søvn og daglige aktiviteter.
Vi modtager dagligt henvendelser fra folk med ondt i ryggen, lændesmerter, hold i ryggen, rygsmerter, hekseskud…ja ‘kært barn’ har mange navne. Ofte ønskes – forståeligt nok – en hurtig udredning og behandling og vi hører typisk spørgsmålet: Kan jeg få en blokade i ryggen?
Vi har derfor her samlet lidt generel information her om rygsmerter samt om den efterspurgte blokade i ryggen.
Facetledssmerter
Facetleddene er små led på bagsiden af rygsøjlen, som forbinder ryghvirvlerne parvist – ét på hver side. I alt har vi omkring 60 facetled, der bidrager til både stabilitet og bevægelighed og er med til at styre ryggens bevægelser som bøjning, stræk og rotation. Over tid udsættes facetleddene for belastning, især i nakke og lænd, hvilket ofte fører til slidgigt (facetledsartrose). Denne tilstand er en naturlig del af aldringen og kan give stivhed samt smerter i ryggen.
Smerterne stammer ofte fra små nerveender i facetleddene og opleves typisk som en dyb, lokal smerte, der forværres ved bevægelse. De kan sidde i hele ryggen – hyppigst i brystryggen, men også i nakke og lænd – og kan i nogle tilfælde stråle ud i de omkringliggende muskler eller videre til arme, ben eller omkring brystkassen.
Smerter i korsbenet
Korsbenet udgør den bageste del af bækkenet og ligger under den nederste lændehvirvel, hvor det fungerer som fundament for rygsøjlen og bærer en stor del af kroppens vægt. Det er udviklet til at være stærkt og stabilt, så belastningen fra overkroppen kan overføres til bækken og ben. På hver side findes korsbensleddene, som leder vægten videre til hofterne.
Smerter her kan opstå efter uhensigtsmæssige bevægelser, belastning eller ved øget bevægelighed som ved hypermobilitet. Irritation og inflammation i leddene kan påvirke smertenerverne, og symptomerne forværres typisk ved øget belastning som gang, trapper eller stød fra ujævnt underlag. Smerterne mærkes oftest lavt i lænden og kan stråle til balder, hofter, lyske samt ned i lår og læg som smerte eller prikkende, brændende eller jagende fornemmelser.
Superior Cluneus neuralgi
Smerter i lænden og øverste del af balden tilskrives ofte muskelspændinger eller almindelige rygsmerter, men kan også skyldes irritation af nerverne nervus cluneus superior. Disse små følenerver løber fra lænden over hoftekammen til den øverste del af balden og formidler sanseindtryk fra huden. Hvis nerverne bliver klemt eller irriteret – typisk ved belastning, vrid, fald, stillesiddende arbejde eller stramt væv – kan det give smerter, der minder om lændehold eller iskias.
Smerterne mærkes ofte ensidigt som ømhed, svie eller stikkende fornemmelser over hoftekammen og øverst i balden, nogle gange med prikken eller sovende fornemmelse. De forværres typisk ved længere tids gang, stående stilling, stillesiddende arbejde eller bevægelser som bagoverbøjning og rotation.
POCNES
Smerter i ryggen, som sidder i et lille, velafgrænset område, man kan pege præcist på, skyldes ofte muskelspændinger eller diskusprolaps – men kan også være POCNES. Det er en kronisk smertetilstand, hvor en lille hudnerve i ryggen er i klemme og giver vedvarende, brændende eller stikkende smerter. Tilstanden skyldes afklemning af bageste kutane nervegrene fra interkostalnerverne og minder om andre entrapment-syndromer, men sidder bagtil på kroppen og overses ofte, da scanninger typisk er normale.
Smerten er som regel lokal uden udstråling, forværres ved tryk eller bevægelse og kan ledsages af ændret følesans i huden. Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse og bekræftes ofte ved, at en lokalbedøvende blokade midlertidigt fjerner smerterne.
Nervesmerter i ryggen
Nervesmerter i ryggen opstår typisk, når en nerve bliver irriteret eller klemt, ofte i lænden, men også i nakken. Smerten beskrives ofte som jagende, brændende eller stikkende og adskiller sig fra almindelige muskelsmerter ved at være mere intens. Den kan være ledsaget af prikken, snurren, følelsesløshed eller svaghed i arme eller ben.
Smerterne følger ofte en nervebane og kan stråle fra ryggen ud i balde, ben eller fod – eller fra nakken ud i armene. Symptomerne forværres ofte ved bevægelse, hoste eller nys og kan variere afhængigt af belastning og stilling.
De hyppigste årsager er slidforandringer i ryggen, diskusprolaps eller spinalstenose, som alle kan give tryk på en nerverod. Nervesmerter kan også opstå efter skader eller operationer, hvor en nerve er blevet påvirket. Hos nogle kommer symptomerne pludseligt, mens de hos andre udvikler sig gradvist over tid.
Blokade i ryggen
Både facetledssmerter, korsbenssmerter, Cluneus-smerter, POCNES samt andre nervesmerter i ryggen kan behandles med anlæggelse af en blokade i ryggen. Derudover kan en blokade i ryggen anvendes som hjælp til fastsættelse af diagnose.
En blokade er en behandling, hvor der indsprøjtes lokalbedøvende medicin med det formål at reducere smerter fra eksempelvis led, slimsække eller irriterede sener. Ofte kombineres den lokalbedøvende medicin med binyrebarkhormon, som har en antiinflammatorisk virkning og kan dæmpe irritation i vævet.
Når vi anlægger blokader her i klinikken, adskiller de sig fra traditionelle blokadebehandlinger i deres tilgang. Selve medicinen er den samme og består af lokalbedøvende middel samt binyrebarkhormon. Forskellen ligger i, at injektionen målrettes de specifikke nerver, som vurderes at være kilden til smerterne. Formålet er dermed at reducere selve nerveirritationen og berolige nerven, frem for udelukkende at behandle det omgivende væv.
Hvordan virker en blokade i ryggen?
Ved en blokade indsprøjtes lokalbedøvelse omkring en nerve. Lokalbedøvelsen hæmmer nervens evne til midlertidigt at lede elektriske impulser, som ellers bruges til at sende smertesignaler til hjernen. Når denne signaloverførsel afbrydes, ophører smertefornemmelsen i det pågældende område i en periode.
Hvis smerterne udspringer fra en specifik nerve, kan man derfor midlertidigt dæmpe eller fjerne smerterne ved at blokere nervens signaler med lokalbedøvelse.
Man anvender en meget tynd nål, når man injicerer blokadevæsken. Selve stikket fra nålen vil man naturligvis kunne mærke og desuden vil man typisk kunne opleve en følelse af, at det trykker eller spænder i vævet under behandlingen. Nogen oplever denne spænding som let smertende.
Efter væsken er injiceret, vil huden efter et par minutter opleves som følelsesløs i injektionsområdet. Den bedøvende effekt på huden vil typiske vare i nogle timer og herefter aftage langsomt.
Når bedøvelsen i huden er helt aftaget, vil man kunne opleve en let ømhed omkring injektionsstedet. Hos nogen forekommer der også en let hævelse under huden dér, hvor den medicinske væske er anlagt.
Hvor lang tid tager det at få lagt en blokade i ryggen?
Anlæggelse af en blokade tager samlet set 15-20 minutter.
Forberedelsen til behandlingen kan tage lidt tid, da det er vigtigt at opnå en præcis placering af injektionen. Selve indsprøjtningen tager derimod kun få minutter og udføres med en meget tynd nål.
Ved blokader rettet mod nerver i ryggen anvendes der ofte ultralyd for at sikre korrekt placering af injektionen.
Efter behandlingen skal patienten blive i klinikken i mindst 15 minutter til observation, så man kan sikre, at der ikke opstår en allergisk reaktion.
Hvor mange gange må man få en blokade i ryggen?
Som udgangspunkt bør der gives højst 2–3 blokader med binyrebarkhormon til det samme område inden for et år. Derefter bør der gå en periode, før en ny blokade eventuelt kan anlægges samme sted. Da binyrebarkhormon kan hæmme kroppens egen produktion, er det vigtigt at anvende så lave og skånsomme doser som muligt. Målet er at opnå effekt uden i væsentlig grad at påvirke kroppens naturlige hormonbalance og binyrebarkhormonets vigtige funktioner.
Behandlingen anbefales generelt ikke til gravide eller ammende. I særlige tilfælde kan man dog overveje at udføre en blokade uden anvendelse af binyrebarkhormon.
Kan der være bivirkninger ved at få en blokade i ryggen?
Bivirkninger efter en blokade i ryggen med med lokalbedøvelse og binyrebarkhormon er oftest milde og forbigående. De mest almindelige omfatter:
– Reaktioner fra kroppen: Rødme i ansigtet, varmefornemmelse, hjertebanken, indre uro samt midlertidige søvnproblemer.
– Gener ved indstiksstedet: Forbigående ømhed, irritation eller smerter omkring injektionen.
– Hudforandringer: Let misfarvning eller en mindre fordybning i huden i det behandlede område.
Forundersøgelse forud for anlæggelse af blokade i ryggen
Hos Neurokirurgisk Smerteklinik har vi stor ekspertise i anlæggelse af blokade i ryggen. Til forundersøgelsen hos gennemgår du sammen med lægen først din smertehistorik. Herefter fortetages klinisk undersøgelse og der lægger en individuel behandlingsplan ud fra dine symptomer og tidligere behandlinger.
Book tid til en forundersøgelse her.
Link til yderligere information:
