|

Neurokirurgisk Smerteklinik er specialiseret i hovedpinesygdomme – herunder også migræne. Vi modtager derfor løbende rigtig mange relevante spørgsmål om migræne. På baggrund heraf har vi samlet en del af de spørgsmål, som vi oftest får stillet.

Er migræne farligt?

Det korte svar er nej – migræne er som udgangspunkt ikke en farlig sygdom. Men har man voldsomme anfald, der kommer ofte, kan sygdommen være meget belastende og påvirke både arbejde, studie og dagligdag i betydelig grad. Mange oplever, at smerterne og de tilhørende symptomer som kvalme og opkast samt følsomhed over for lys og lyd gør det svært at fungere almindeligt, mens anfaldet står på. 

Selvom migræne i sig selv er ufarlig, skal man være opmærksom, hvis man får nye symptomer eller hvis mønstret i hovedpinen ændrer sig markant. Det gælder særligt, hvis hovedpinen opstår meget pludseligt uden forvarsel og er mere kraftig end normalt. Det gælder også, hvis man oplever feber, talebesvær, lammelser eller enhver form for bevidsthedspåvirkning i forbindelse med hovedpinen. Man bør da opsøge læge og blive vurderet hurtigst muligt for at sikre, at der ikke er tale om andre akutte sygdomme.

Hvad er migræne?

Migræne er en hovedpinesygdom, der beskrives som tilbagevendende anfald af voldsom hovedpine, ofte med en pulserende eller bankende karakter. Anfaldene kan være ‘korte’ og vare et par timer, men de kan også stå på i flere dage og nætter. Migræne er karakteristisk halvsidig med smerter i enten højre eller venstre side, men hos nogen opleves hovedpinen over hele kraniet.

Udover selve hovedpinen oplever mange et medfølgende ubehag i form af synsforstyrrelser, sensibilitet overfor lyde og lys samt kvalme og herpå følgende opkastning.

Hvorfor får man migræne?

Der er forskning, som peger på, at genetiske forhold kan øge risikoen for migræne, da tilstanden ofte ses hos flere familiemedlemmer. Derudover har hormonelle ændringer stor indflydelse på sygdommen. Mange kvinder oplever eksempelvis, at migræneanfald hænger sammen med bestemte perioder i menstruationscyklussen, mens generne hos nogle bliver mindre under graviditet og amning. Dette tyder på, at svingninger i kroppens hormoner kan have betydning for, hvornår migrænen opstår.

Den præcise neurofaglige forklaring på migræne er endnu ikke endeligt klarlagt, og området undersøges fortsat intensivt. Forskere mener dog, at forandringer i blodgennemstrømningen omkring hjernens blodkar og hjernehinder kan have betydning for udviklingen af anfald. Samtidig peger studier på, at trigeminussystemet spiller en central rolle. Dette system er med til at modtage og bearbejde smerte- og føleimpulser fra blandt andet ansigtets hud, muskler, blodkar og hjernehinder. Hjernen i sig selv har derimod ingen egentlige smertenerver og kan derfor ikke opfatte smerte direkte.

I nogle tilfælde kan årsagen til migræne være mere tydelig. Er man ude for en ulykke og får et slag mod hovedet, kan følgerne af slaget over tid medføre en migrænelignende hovedpine. Denne type migræne betegnes som posttraumatisk migræne og kan altså opstå efter en kraftig hjernerystelse. Selvom andre følger efter hjernerystelsen gradvist forsvinder, kan hovedpinen fortsætte og med tiden udvikle sig til egentlige migræneanfald.

Hos nogle personer med kronisk migræne kan symptomerne skyldes irritation af en nerve, enten fordi den er klemt eller påvirkes af en nærliggende pulserende blodåre. Dette ses ofte i områder omkring panden, tindingerne eller baghovedet langs kraniekanten. For nogen patienter kan et mindre kirurgisk indgreb, hvor de påvirkede nerver fritlægges, reducere eller helt afhjælpe migrænen.

Kan hjernen tage skade af migræne?

Nej, migræne medfører ikke permanente, alvorlige skader på hjernen. Det ses dog hos nogen, at tilbagevendende anfald kan være forbundet med små ændringer i hjernens struktur. I de fleste tilfælde har disse ændringer ingen tydelig betydning for hjernens funktion. 

Særlige typer af migræne, som for eksempel hemiplegisk migræne (migræne hvor den ene side af ansigtet eller hele kroppen lammes), længerevarende aura eller meget langvarige anfald, bør undersøges grundigt af en neurofaglig læge. Dette for at sikre, at symptomerne ikke skyldes andre alvorlige sygdomme.

Har man migræne med aura, kan man have en mindre forhøjet risiko for udvikling af en blodprop i hjernen. Risikoen kan desuden være større, hvis man er ryger. Og kvinder, der indtager hormonet østrogen, kan også have en forhøjet risiko. Det er derfor vigtigt at man vurderes af en læge, der kan tage stilling til øvrige risikofaktorer og behovet for yderligere udredning.

Hvad er migræne tegn på?

Migræne er en hovedpinesygdom og i sig selv ikke et tegn på noget eller en enkelt årsag. Har man migræne, kan forskellige triggere udløse anfald af kraftig dunkende og pulserende hovedpine med tilhørende symptomer. Hos mange er smerten halvsidig og sidder for eksempel omkring øjet eller i tindingen.

Triggere kan for nogen være stress, søvnmangel og uregelmæssig døgnrytme. Hos andre er der arvelige forhold i spil, ligesom hormonelle påvirkninger ser ud til at spille en vigtig rolle for migræneanfald. I nogle tilfælde kan migræne også have mere konkrete udløsende årsager, for eksempel efter et hovedtraume i forbindelse med en ulykke. Og for andre igen kan en trigger for migræneanfald være mere konkret anatomisk, hvis en nerve er i klemme i muskelstruktur eller ligger tæt op ad en pulserende arterie, som konstant irriterer nerven.

Kan migræne give blodpropper?

Lider man af migræne med aura, vil der være en mindre forhøjet risiko for at udvikle en blodprop i hjernen. Er man ryger eller i medicinsk forløb med østrogen er risikoen desuden også let forstørret (forhøjet). Man bør derfor konsultere en læge og få rådgivning i forhold til behov for yderligere udredning eller evt. forhold msn bør være opmærksom på.

Hvordan behandles migræneanfald hurtigt?

Anfaldsbehandling har til formål at reducere varigheden og intensiteten af det enkelte migræneanfald, så generne bliver så begrænsede som muligt. Behandlingen tilrettelægges ofte efter en trinvis tilgang, hvor man afprøver én type medicin over flere anfald – typisk omkring tre – før man eventuelt går videre til en anden behandlingsform. Denne metode gør det muligt at finde den mest effektive behandling for den enkelte samtidig med, at man sikrer en hensigtsmæssig og økonomisk brug af medicin.

Det første behandlingsniveau omfatter typisk smertestillende midler som paracetamol, acetylsalicylsyre (fx Treo) samt NSAID-præparater som ibuprofen og ibumetin. I nogle tilfælde suppleres der med medicin mod kvalme. Denne form for behandling bør anvendes med omtanke og ikke over længere perioder, da den som udgangspunkt ikke anbefales brugt mere end 15 dage om måneden. 

Andet behandlingsniveau omfatter triptaner, som er receptpligtig medicin til lindring af migræneanfald. Triptaner fås i forskellige udgaver, og effekten kan variere fra person til person – for nogen virker en type godt, mens andre ikke har tilsvarende gode effekt. Derfor afprøver man som regel én triptan ad gangen for at finde den variant, der virker bedst for den enkelte. Triptan-behandling må højst anvendes 9 dage om måneden.

Som en generel rettesnor anbefales det, at man har mindst 15 dage om måneden uden brug af de nævnte typer medicin, da der ellers kan være risiko for udvikling af medicinoverforbrugshovedpine.

Hos personer med hormonelt betinget migræne, og hovedpinen kan ses i relation til menstruationscyklus, kan en kort behandlingskur med et bestemt antiinflammatorisk lægemiddel i nogle tilfælde være en mulighed. Behandlingen påbegyndes ofte et par dage før menstruationens start og fortsættes i omkring fem dage. Dette kan for nogle reducere hyppigheden eller styrken af anfald i denne periode.

Kan migræne forebygges med medicin?

Hvis man har hyppige migræneanfald, kan forebyggende behandling med medicin være en relevant mulighed. Det anbefales ofte at overveje denne type behandling, hvis man har flere end to alvorlige hovedpiner om måneden, hvis anfaldsmedicin ikke har tilstrækkelig effekt, eller hvis migrænen i væsentlig grad påvirker livskvaliteten.

Der findes en del slags forebyggende medicin, som kan have god effekt på migræne, selvom de oprindeligt er udviklet til andre sygdomme. Erfaring har vist, at visse præparater kan reducere hyppigheden af anfald. De mest anvendte er betablokkere og calciumkanalblokkere, der er udviklet til brug ved forhøjet blodtryk, samt visse former for epilepsimedicin. Hos personer, der samtidig har spændingshovedpine, virker visse nogle typer antidepressiva ved at have en gavnlig forebyggende effekt.

Hvad er forskellen på migræne med og uden aura?

Når man lider af migræne med aura, vil man forud for et anfald opleve aura‑symptomer som flimmer for øjnene, zigzag‑mønstre, blinde felter, samt prikken i huden. Sjældnere opleves talebesvær, men dette kan også være en aura-variation. Auraen varer typisk mindre end en time og udvikler sig på kort tid.

Har man migræne uden aura starter hovedpinen uden forudgående symptomer; her får man ‘blot’ hovedpine. Nogen beskriver dog en slags optræk, inden anfaldet starter – men det er ikke det samme som reel aura.

Generelt giver migræne moderat til svær, pulserende og dunkende hovedpine primært i den ene del af hovedet. Migrænen varer 4–72 timer, og bliver almindeligvis værre hvis man er fysisk aktiv. Desuden er kvalme, opkast samt lys‑ og lydfølsomhed almindelige følger til et migræneanfald.

Hvilke ting kan udløse migræneanfald?

Migræneanfald udløses af mange forskellige årsager og kan være meget individuelt betinget. For nogen er stress, søvnmangel og uregelmæssig døgnrytme udløsende for et anfald, men det for andre er arveligt betinget. Hos andre igen er hormonelle påvirkninger migræneudløsende. Visse fødevarer kan også udløse migræne  – for eksempel chokolade, surdej, avocado, alkohol. 

Har man været ude for en ulykke og slået hovedet, kan dette efterfølgende være årsag til en konstant hovedpine eller migræne. Og for andre igen kan migrænen udløses på baggrund af en nerve, der er i klemme i muskelstruktur eller som ligger tæt op ad en pulserende arterie, som konstant irriterer nerven.

Hvornår bør migræne vurderes af en læge?

Kan du genkende dine symptomer herover og har du migræneanfald med dunkende, pulserende hovedpine, bør du konsultere en læge. Det er nemlig vigtigt at man får stillet den korrekte diagnose, før man starter en behandling op. Læger med speciale i neurofag vil ofte kunne hjælpe og ellers kan man opsøge en decideret smerte- eller hovedpineklinik.

Forundersøgelse hos Neurokirurgisk Smerteklinik

Til forundersøgelsen gennemgår du først din migræne-historik sammen med lægen, som også foretager klinisk undersøgelse. Herefter sættes diagnose og der lægges en individuel behandlingsplan. Du tilsendes efterfølgende information om de behandlinger, som vi kan tilbyde dig.

Book tid til en forundersøgelse her.

Har du flere spørgsmål, kan du læse mere i vores artikler her:

Migræne
Kronisk migræne
Forebyggende behandling af migræne – muligheder og effekt 
Hvor ofte må jeg tage en hovedpinepille?
Migrænebehandling – et overblik
Migræneoperation – fra tilfældig opdagelse til dokumenteret behandling 
Botox mod migræne og hovedpine

Og ellers er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os på kontakt@nksk.dk eller 70 605 105.

Links til yderligere information:

Dansk Hovedpine Selskab

Hovedpineforeningen

Forfatter

Neurokirurg

Tom Christensen
Speciallæge i neurokirurgi

Forfatter

Neurokirurg

Tom Christensen
Speciallæge i neurokirurgi

Kategorier

Andre artikler

Læs vores øvrige artikler for mere inspiration og viden.