Når sukkersyge gør ondt
Vi kender alle sammen sygdommen sukkersyge. Vi forbinder sukkersyge med insulin og behov for en bestemt diæt.
Dog er sukkersyge ikke bare en forstyrrelse af sukker-stofskiftet, men også en sygdom, som efter nogle år typisk medfører kroniske smerter. Og da næsten 1/4 milliard, ja du læste rigtigt, milliard mennesker på planeten lider af sukkersyge, fører sygdommen rigtigt mange smerter med sig.
Læs mere her om, hvorfor man får smerter af sukkersyge, hvilke typer smerter, som er hyppigst – og hvordan man behandler det.
Hvad er sukkersyge ?
Sukkersyge er ikke bare en, men flere forskellige sygdomme. Man kalder også sygdom for diabetes, som er det latinske navn.
Diabetes type 1 mister man gradvist de celler i bugspytkirtlen, som laver det stof ,der hedder insulin. Insulin regulerer vores blodsukker ved at fjerne sukker fra blodet og flytte det over i vores celler.
Diabetes type 1 får man typisk som ung. Man mener, at sygdommen skyldes, at kroppens immunforsvar ved en fejl angriber de insulin-producerende celler.
Diabetes type 2 er en helt anden type sygdom, som skyldes forstyrrelser i kroppens omsætning af sukker, fedt og protein. Insulinen vi selv producerer bliver bl.a. mindre effektiv. Type 2 diabetes ses typisk hos overvægtige og er således en “livsstil sygdom”.
Begge sygdomme medfører forhøjet blodsukker. Ved diabetes type 1 behandler man med insulin indsprøjtninger.
Diabetes type 2 behandler man bl.a med diæt, vægttab, samt forskellige medicin, som skal øge insulinfølsomheden og cellernes sukkeroptagelse.
Overordnet set medfører sukkersyge at vores krop, væv og celler udsættes for “forkert kemi”, blandt andet for meget sukker, men også andre afledte stoffer, som med tiden skader og ødelægger vores celler.
Hvad sker der i nerveceller ved diabetes ?
Smerter opstår i vores følenerver, som leder smertesignaler fra periferien og ind til central nervesystemet i rygmarven og hjernen. For at forstå, hvordan sukkersyge kan give smerter, skal vi først lige repeterer, hvad en følenerve er.
Vores nerver løber i 12 kranienerver og i 31 rygmarvsnerver. Følenerverne i ansigtet, munden og svælget løber i kranienerverne, mens følenerverne fra arme, ben og krop løber i rygmarvsnerverne.
De største af vores følenerver er godt beskyttede af flere lag fedt (en række af kæmpe fedceller, som snor sig mange gange om nerven). Dels så transmissionen i nerverne ikke forstyrres, dels beskytter fedtet nerven fra udefra kommende stoffer og er en del af nervens stofskifte.
Følenerverne er dog særligt udsatte i forhold til de andre nerver, da deres cellelegemer (celles kontroltårn) ikke er beskyttet af blod-hjerne-barrieren og derfor kommer på nervecellen i mere direkte kontakt med vores blod end andre af kroppens nerveceller.
Desuden er de særlige føle-nerver, som kun fører smertesignal, ekstraordinært udsatte, da de fra naturens hånd ikke har noget beskyttende fedtlag.
De særlige smertenerver kaldes C-fibre. Det er dem, som sender signal ind til hjernen ved påvirkning af f.eks varme, kemisk påvirkning eller mekanisk påvirkning, som er potentielt farlig for os, i form af et smertesignal til hjernen.
Hvorfår får mennesker med sukkersyge smerter af sygdommen ?
Når følenerven eller smertenerven over mange år udsættes for forhøjet sukker i blodet, påvirkes nervens funktion gradvist. Udover sukker, påvirkes cellen også af forhøjede fedstoffer og andre skadelige stoffer.
Al den dårlige kemi omkring og i cellen ødelæggerne de små organer i nervecellens indre (mitochondrier). Disse organer skal blandt andet forsyne cellen med ilt og næring – og grundlæggende sørge for stabilitet i nervecellens indre miljø. Nervecellen stresses.
C-fibrene ødelægges hurtigere, da de er “nøgne” (uden fedtlag). Herefter de almindelige følenerver, som mister deres fedceller og derefter selv ødelægges.
Man mener også, at insulin ikke kun bruges til at regulere blodsukkeret i vores kroppe, men faktisk er insulin også et stof, som direkte stimulerer vedligeholdelsen af nervecellerne.
Så når man mangler insulin, ja så har det altså også en direkte negativ effekt på nerven.
Man udvikler, det som kaldes perifer neuropati, typisk i fødderne først.
De begynder at stikke, prikke og sove – og følesansen bliver ringere. Nogle føler nærmest, at de går på vat. Man har anslået, at op mod halvdelen af alle sukkersyge patienter udvikler neuropati med tiden.
Du kan læse mere om diabetisk neuropati og smerter i fødderne her.
Når følenerven ødelægges af sukkersygen, kan man udvikle en slags nervebetændelse i følenerven. Man får nervesmerter. Det brænder og stikker, og huden bliver al for følsom, så bare den mindste berøring føles som smerter. Der kaldes allodyni.
Hyppigst får man disse diabetiske nervesmerter i begge fødder eller begge hænder. Nervesmerterne har en karakteristisk fordeling som en strømpe eller en handske. Man kan også få nervesmerter i andre nerver, for eksempel i ansigtet.
Kan man behandle det?
Nej, eller jo.
Ødelæggelse af at følenerverne er en gradvis, fremadskridende proces, og det mistede kan ikke genskabes.
Der har været lavet utallige store studier, hvor man med ny lovende medicin har forsøge at blokere for de ødelæggende processer i nervecellen, eller reparerer nervescellerne, men indtil videre er alle studier slået fejl.
Samtidig ved man dog også, at den bedste mådeat stoppe processen og forhindre at smerterne og føleforstyrrelserne bliver værre, er kontrol over blodsukkeret.
Det vil sige, at det bedste man kan gøre for at forhindre at få perifer neuropati eller at det bliver værre med tiden, er at “passe sin sukkersyge” så godt som muligt og holde sit blodsukker så stabilt som muligt.
Forstyrrelserne af følesansen kan man således ikke gøre noget ved og heller ikke tab af følesansen.
Men udvikler man nervesmerter pga diabetes kan de heldigvis behandles på samme måde som andre former for nervesmerter.
Man behandler overvejende med medicin, men der er også studier, som har sikkert bekræftet, at man ved at lægge små doser botox ned omkring nervens ender i huden, kan man hos nogle blokere for smertesignalet.
