Neurostimulation

Neurostimulation er et high-tech indgreb for kroniske smerter. Der findes mange forskellige typer neurostimulation. Både elektroder i hjernen, langs rygmarven eller ude langs selve nerverne. Denne side handler om neurostimulation langs nerverne, også kaldet perifer nerve stimulation – eller PNS i daglige tale.

Neurostimulation er en meget sikker procedure, hvis effekt er dokumenteret over årtier. Neurostimulation har være brugt til behandling af kroniske smerter siden 1960´erne.

I Danmark er det ikke så udbredt – mest fordi at det er et bekosteligt indgreb, da der anvendes implantater og pacemakere som er ganske dyre. Derfor er der kun et begrænset antal indgreb pr. år muligt i det offentlige sundhedsvæsen. I Danmark har man f.eks kun udført nervestimulation for Hortons hovedpine og ikke for migræne, selvom man udfører nervestimulation for migræne i f.eks England og USA.

Dette indgreb er relevant for patienter med :

Hvordan virker det ?

Ved neurostimulation udnyttes det faktum, at nerveimpulser, også smerteimpulser, rejser gennem nerven som elektrisk strøm – og at smerteimpulsen derfor kan påvirkes med en lille strømførende elektrode.

Vores følenerver sender impulser fra nerverne ude i kroppen og ind til centralnervesystemet i rygmarven og hjernen. Den enkelte følenerve indeholder mange forskellige fibre som løber side om side, og som fører forskellig information med sig. Det kan være information om varme og kulde, om almindelig berøring eller følesans – og så fører den også information om smerter.

Har man smerter fra et område, for eksempel sit knæ, sender følenerverne herfra besked om smerter ind til hjernen. Smertefibrene løber i nerver fra knæet til hjernen. Men hvis huden omkring knæet samtidigt stimuleres med en almindelig berøring, sender nervens almindelige følefibre også besked ind til hjernen.

Beskeden om både smerten og berøringen skal altså “transmitteres” samtidigt – eller parallelt. Det forstyrrer transmissionen op gennem nervesystemet, og signalet fra smertefibrene i knæet til hjernen reduceres. Man føler simpelthen mindre smerter. Det kaldes også teorien om “Gate of pain”, og det er formentligt den teoretiske baggrund for den smertelindrende effekt af neurostimulation.

Elektroden udsender en meget lille strøm som konstant stimulerer følenerven. På den måde “narres” følenerven til at vælge at sende et signal om almindelig følesans til hjernen istedet for at sende signal om smerte – man kan sige at den almindelige følesans overdøver smertesansen – og smerten føles mindre.

Smerterne påvirker også smertesystemet inde i selve hjernen. Nerven med smerter fører beskeder ind til hjernen om vedvarende smerter og fare. Ved kroniske smerter mener man, at centrale smertecentre i hjernen kan blive aktiveret, således man bliver mere følsom for smerte, end man “burde være”. Man er blevet smerte-sensibiliseret. Teoretisk vil neurostimulation kunne medføre ikke blot en lindring af smerten lokalt, men samtidig en normalisering af tilstanden i hjernens smertecentre, en “de-sensibilisering”.

Effektmåling for patienter, der har fået implanteret neurostimulation (klinisk studie, hovedpine/migræne):

66% af patienterne oplever en signifikant lindring af smerter (excellent eller god)
48% af patienterne angiver at få minimum halveret deres hovedpine-dage
67% af patienterne angiver at deres smerter minimum er halveret
83% af patienterne angiver reduceret medicinforbrug

Teknik

Ved en neurostimulation operation indopereres i lokalbedøvelse en elektrode langs den nerve, eller over det område, hvor du har smerter. Via en ledning under huden forbindes den til en genopladelig pacemaker.

Smertelindring med elektroder er en permanent løsning på et kronisk smerteproblem. Det er dog også en dyr behandling. Man vil derfor, forinden indoperation af en elektrode, grundigt undersøge dig for at sikre, at du har en type smerte, som kan lindres af neurostimulation, samt for at sikre at al medicinsk behandling er afprøvet.

Man foretager først testning med en test-elektrode, som fjernes igen efter 1-2 uger, hvorefter man evaluerer effekten af test-elektroden. Test-elektroden anlægges i lokalbedøvelse.

Sådan kommer du i behandling på Neurokirurgisk Smerteklinik:

Book en konsultation

Ofte stillede spørgsmål

Patientinformation

Prisliste og betaling

Komplikationer

Veludført er der få komplikationer til neurostimulation.

Der er risiko for at udvikle betændelse til såret, hvilket man betragter med stor alvor. Bakterier i sårene kan sætte sig i en “biofilm”, som kroppen danner omkring implantatet og i denne film er det vanskeligere for antibiotika at bekæmpe bakterierne. Derfor kan betændelse i operationssåret i sidste ende betyde, at implantatet må fjernes igen.

Nogen føler ubehag af primært pacemakeren. Dette oftest hvis den ikke er placeret dybt nok i underhuden, eller hvis man er meget mager. Man vil derfor inden indgrebet vurdere, om du har “sul” nok til at have et batteri under huden og da sammen med dig beslutte, hvor pacemakeren ligger bedst – da dette er meget individuelt.

Når først huden over implantat og elektrode er helet, er komplikationerne få. Dog ser man, at elektroden kan flytte sig lidt under huden, hvis ikke den er tilstrækkeligt fikseret. Dette mærker man oftest ved, at den smertelindrende effekt af indgrebet, efter at have fungeret godt i en periode, bliver mindre. Flytter en elektrode sig, kan man justere elektrodens placering i lokalbedøvelse.

Et implantat kan vanligvis fjernes igen.

Har du spørgsmål vedrørende neurostimulation, er du velkommen til at ringe på :
70 605 105