Hovedpine efter hjernerystelse

Hjernerystelse er et udtryk, der ofte bruges, når man slår sit hoved.

Heldigvis viser det sig, at det er de færreste, der rent faktisk har fået hjernerystelse – for hjernerystelse er en alvorlig tilstand, der kan give mange ubehagelige gener i lang tid efter skaden.

En hjernerystelse er en reel skade på hjernen, som opstår ved, at en ydre kraftpåvirkning rammer kraniet og derved hjernen. Et af de mest generende symptomer på hjernerystelsen er hovedpine. Hovedpinen er desværre også et af de sidste symptomer til at fortage sig.

Hvordan opstår hjernerystelse ?

Grundlæggende er hjernerystelse en lille hjerneskade, som opstår, når slaget mod/eller ryk i kraniet bevirker, at hjernen bevæger sig på en uhensigtsmæssig måde inde i den lukkede kraniekasse. Dette medfører små skader inde i hjernevævet. Skaderne er ofte så små, at de ikke kan ses på en hjernescanning.

Hjernen er opdelt i to typer hjernevæv, “den grå substans” og “den hvide substans”.

I den “grå substans” ligger hjernecellerne samlet. I disse områder fremstår hjernen grå, da områderne ikke indeholder særligt meget fedt, men primært de “små grå”.

Hjernens “hvide substans” er de fedtholdige områder i hjernen, som indeholder hjernecellernes udløbere. Det vil sige forbindelserne imellem hjernecellerne.

Områderne indeholder en masse fedt, da fedtet skal isolere de elektriske signaler i de mange nervers udløbere fra hinanden. Det er dette fedt, som giver hjernens hvide substans den hvide farve.

Indenfor hjernekirurgi benytter vi bl.a disse farveforskelle i forskellige afsnit af hjernen til at navigere under operationer.

Ved hjernerystelse mener man, at skaderne umiddelbart i forbindelse med skaden opstår i “den hvide substans”. Altså, at det er forbindelsesområderne mellem hjernecellerne snarere end selve hjernecellerne, der påvirkes af slaget.

Ved særligt voldsomme slag, hvor hjernen slår sig mod indersiden af kraniet, kan der opstå regulære kvæstninger af hjernevævet – denne tilstand behandler vi i en kommende blog “Hvad sker der i hjernen efter hjernerystelse”.

Hjernerystelse er hyppigt forekommende. Det anslåes, at der i Danmark er omkring 25.000 mennesker om året, der får hjernerystelse. I USA anslåes tallet til at være 3.8 millioner amerikanere. Tilstanden kaldes også for den “stille epidemi”, idet de skader, som man påføres, giver “usynlige” symptomer set udefra.

Det gør det ekstra-ordinært vanskeligt for patienter at håndtere tilstanden, f.eks. i sociale sammenhænge eller i forhold til en arbejdsgiver.

Slår man sit hoved gentagne gange, som man for eksempel ser det hos boksere og i amerikansk fodbold, får man så mange små hjernerystelser efter hinanden, at der kan opstå hjernesvind og demenslignende tilstand.

Symptomer på hjernerystelse

Ved hjernerystelse får man således mikroskader i hjernens væv, skader som man ofte kan komme sig af over tid, men visse skader kan også være permanente.

Udover symptomer som kvalme, hovedpine, svimmelhed, lys- og lydfølsomhed, træthed og søvnforstyrrelser vil de adfærdsmæssige symptomer ofte komme til udtryk som en påvirkning af arbejdshukommelsen og koncentrationen. Mange oplever efter en hjernerystelse muskelspændinger i nakken.

Ved langvarige gener, kan andre tilstande opstå i kølvandet; nedtrykthed, angst og humørsvingninger.

Hjernerystelse har forskelligt forløb fra menneske til menneske. Hos de fleste vil de allerførste timer til dage være præget af forvirring og udtalt utilpashed. Nogle vil have svært ved at huske hændelser lige efter ulykkestidspunktet og de første dage, som kan “flyde helt sammen”. Utilpasheden kan i starten være ledsaget af opkastning.

Herefter forsvinder forvirringen, og den erstattes af mere vedvarende kognitive gener, så som nedsat hukommelse og koncentration, mens opkastningerne ophører og lindres til kvalme, som kommer og går.

Trætheden er udtalt i starten og varer ofte ved over længere tid. Også lys- og lydfølsomheden tager af. Og fra at have været så udtalt, at man evt. må ligge i et mørkt rum og slet ikke kan læse/se på lys fra en computerskærm, tåler man gradvist mere lys, lyd og læsning.

Hovedpinen er ofte et af de sidste symptomer, som varer ved, efter at andre gener efter hjernerystelsen er forsvundet.

Behandling af kronisk hovedpine

En af de allerhyppigst forekommende mèn efter hjernerystelse er derfor kronisk hovedpine, ofte kaldet post-traumatisk hovedpine. Selv om de øvrige symptomer efter hjernerystelsen er forsvundet, kan hovedpinen godt fortsætte.

Post-traumatisk hovedpine betragtes som kronisk, hvis hovedpinen varer ved mere end 2 måneder efter hovedtraumet.

Post-traumatisk hovedpine er defineret ved, at det er opstået efter et hovedtraume, idet den kan have mange forskellige former. Den kan føles enten som en konstant spændingshovedpine eller som anfald af hovedpine. Hovedpinen kan også ligne migræne og være halvsidig samt ledsaget at klassiske migrænesymptomer, som kvalme og lysfølsomhed.

Har man forud for hovedtraumet en tendens til hovedpine eller en regular hovedpine-sygdom, kan en hjernerystelse også føles som en forværring af den kendte hovedpine, som bliver mere intens, kommer oftere eller varer længere end vanligt.

Der er også studier, som tyder på, at har man forudbestående hovedpine eller migræne inden hjernerystelse, så er man i højere risiko for at udvikle post-traumatisk hovedpine.

Når den post-traumatisk hovedpine efter en hjernerystelse er blevet kronisk, betyder det dog heldigvis ikke, at det er en permanent tilstand, som ikke kan behandles.

Studier har undersøgt og fundet effekt af medicinsk forebyggende behandling, og hvis den posttraumatiske hovedpine minder om en migræne tilstand, vil man skulle behandle den på samme måde som almindelig migræne med medicin, som lindrer anfaldene.

Aktuelle studier er også igang med at undersøge effekten på tilstanden af botox, nerveblokader og neurostimulation. De foreløbige resultater er positive, hvilket åbner op for endnu flere muligheder for aktiv behandling af post-traumatisk hovedpine.