Hvad er kæbespændinger ?
Kæbespændinger er en meget udbredt tilstand, som skyldes kraftige sammentrækninger af kæbemuskulaturen enten i løbet af dagen eller om natten under søvnen. Spændingerne giver muskelsmerter.
Kæbespændinger er meget generende og ofte tilstede sammen med andre symptomer som smerter til kæbeled, tindingehovedpine, tinnitus og forstyrret nattesøvn med træthed om dagen.
Mennesket har 4 kæbemuskler på hver side af kraniet. De kraftigste er massetermusklen og temporalismusklen. Massetermusklen sidder foran øret og strækker sig fra kindbenet til underkanten af underkæben. Musklen er en kraftig “mundlukker” og er ofte den muskel, som man mest føler kæbespændingerne i. På siden af kraniet, til tindingerne, sidder temporalismusklen. Det er en meget stor flad vifteformet muskel. Den sidder fra lige over og bag øjet og strækker sig bagud henover øret. Musklen er både en kraftig mundlukker og den kan også trække underkæben bagud. Ved kæbespændinger har man ofte smerter til den forreste del af denne muskel i tindingen, hvor man ofte kan være meget øm, hvis man trykker på musklen her.
Inde i dybet af svælget under kraniekassen sidder yderligere 2 tyggemuskler. “Pterygoiderne”, en ydre og en indre.
Den ydre pterygoid-muskel trækker kæbeleddets to ledflader fra hinanden, så når både højre og venstre muskel “spiller sammen” sænkes underkæben, hvorimod asymmetrisk sammentrækning af de to muskler er med til at trække underkæben til side ifm. f.eks tygning. De to ydre pterygoider er de eneste kæbemuskler som aktivt kan åbne munden.
Den indre pterygoider sidder på indersiden af den ydre. Når den højre og venstre muskel arbejder sammen, hjælper de med mundlukning og skubber kæben en smule frem. Som med den ydre muskel kan de også arbejde med asymmetrisk sammentrækning ifm. tygning.
Således er kæbemuskulaturen ganske kompleks og brug af kæben et sammenspil mellem disse 8 muskler. Muskelspændinger kan opstå i alle disse muskler, men oftest er det spændinger i de store kæbemuskler foran øret og i tindingen, som er symptomgivende.
Kæbespændinger opstår formentligt som en forstyrrelse i samspillet mellem hjernen, som initierer og koordinerer sammentrækningen i musklerne.
Kæbespændinger kommer ofte om natten under visse dele af søvnen, uden at det kommer patienten til bevidsthed, men man vågner om morgenen med ømhed i musklerne, smerter i ansigtet, hovedpine – og føler sig bestemt ikke udhvilet.
Ofte opstår eller forværres kæbespændingerne i perioder med øget stress i hverdagen. Kæbespændingerne kan også opstå og tage til i løbet af dagen. Også om dagen kan spændingerne være ubevidste og ofte opstår de, mens man sidder og er fokuseret på f.eks arbejde eller samtale.
Kæbespændinger og alle de gener, som kan følge med, er meget generende og bør behandles.
Som det første skal udelukkes, at der ligger en anden sygdom bag kæbespændingerne. Der findes f.eks en række sygdomme kaldet dystoni, som bl.a kan give abnorm spænding i ansigtets muskler. Da er det vigtigt at få lavet en EMG måling af aktivitets-niveauet i selve musklen.
Behandlingen kan bestå af bideskinner, fysioterapi og botox-behandlinger, idet medicinsk behandling sjældent er effektivt. Det er dog også en specialistopgave, som ikke laves af kosmetiske klinikkers læger eller sygeplejersker – for botox er verdens farligste nervegift.