Skip to content
Menu
Menu
København/Aarhus
Ventetid for nye patienter: Juli

Kæbesmerter “Kæbespændinger kan give hovedpine i panden og tindingen”

Kæbesmerter

Tusindvis af danskere lider af kæbesmerter. Det kan være smerter omkring kæbeleddet, eller det kan være kæbespændinger i den store kæbemuskel (Masseter) foran øret på siden af ansigtet. Man har også en stor kæbemuskel i tindingen (Temporalis), som kan give smerter.

Hvorfor får man kæbesmerter

Samlet kalder man tilstande med smerter omkring kæberne for TMD – Temporo-mandibulær-dysfunktion. Kæbesmerter kan opstå pga. sygdomme til kæbeleddet f.eks slidgigt eller sygdom til den lille discusplade, der sidder inde i kæbeleddet. Da er det vigtigt at blive undersøgt af en kæbekirurg eller blive henvist til undersøgelse på Tandlægeskolerne i enten Aarhus elle København.

Hyppigt er dog at tilstanden skyldes spændingerne i kæbemusklerne. Ofte kæbespændinger under søvn, hvor man samtidig skærer tænder eller presser kæberne og dermed tænderne sammen. 

Kæbesmerter

Man kobler disse anfald af kæbespænding sammen med særlige perioder af søvnen og der er lavet studier med måling af, hvor meget man spænder i kæbemusklerne om natten ved denne tilstand. Undersøgelserne har vist, at mennesker med natlige kæbespændinger ofte presser kæberne sammen med kæbemusklerne maksimale kraft – og det er faktisk ret voldsomt. 

Man ved ikke hvorfor kæbemuskelspændinger opstår. De kan starte under perioder med øget stress i hverdagen eller hvis man har smerter eller spændinger andre steder i kroppen f.eks i nakken. Men oftest opstår de uden nogen påviselig årsag. Man ved også, at der er en vis arvelighed af kæbespændinger. 

PATIENTHISTORIER :

Smerterne breder sig ud i ansigtet

Når man har natlige kæbespændinger, vågner man ofte med ømhed til ansigtet, i kæbemusklerne, kæbeled og tænder. Der kan være ledsagende ømhed til den store kæbemuskel i tindingen samt hovedpinen i panden eller tindingerne. Nogle får smerter helt ind i øregangen eller ned i halsmusklerne.

Sammen med kæbespændingerne vil der hos nogen opstå gnidninger af tænderne med slibeskader eller knusninger af emaljen. Det kaldes også for bruxisme, det latinske ord for tænderskæren. 

De fleste har forsøgt behandling hos deres tandlæge med bideskinne – og ofte med nogen effekt. Men grundlæggende opstår der ofte ligeså stærke spændinger i kæbemusklerne, om man har skinne på eller ej om natten. Så selvom bideskinnen beskytter tænder, lindrer den derfor ikke altid smerterne og hovedpinen.

Andre sygdomme kan give symptomer som ligner symptomerne på kæbespændinger og det er vigtigt at udelukke andre årsager til smerterne inden man starter behandling. Det vil sige, at man allerførst skal have stillet den rigtige diagnose.

Læs mere om vores behandlinger for kæbesmerter/-spændinger :

Hvad kan vi gøre for dig…

Ved den 1. konsultation på neurokirurgisk smerteklinik vil vi først og fremmest sikre, at du har fået stillet den rigtige diagnose. Hvis du er blevet scannet eller røntgenfotograferet, ser vi gerne billederne igennem. Vi vil også undersøge dit kranium og dit nervesystem. Får vi mistanke om, at sygdommen istedet sidder til kæben eller kæbeleddet, kan vi være behjælpelige med henvisning til anden relevant specialist eller tandlægeskolerne.

På Neurokirurgisk Smerteklinik har vi specialiseret os i behandling af kæbespændinger med botulinum toxin, populært kaldet botox.

Botulinum toxin er et stof som lægger sig i mellemrummet mellem en muskel og musklens nerve og blokerer forbindelsen. Musklen “opfatter” blokeringen som en besked fra nervesystemet om at skrue ned for muskelspændingen. Botulinum har denne effekt på alle muskler i alle mennesker.

Kæbespændinger kan behandles meget effektivt med Botox. Med 4-5 indsprøjtninger af små mængder botox på hver side i kæbemusklerne er målet at mindske spændingen i musklerne.

Det er meget vigtigt at dosere behandlingen korrekt, da målet er at lamme kæbemusklen tilstrækkeligt til, at musklen ikke kan præstere så megen kraft, så spændingerne og smerterne aftager.

Sådan kommer du i behandling på Neurokirurgisk Smerteklinik:

Samtidig er det vigtigt at dosis ikke er så stor at den påvirker din normale kæbefunktion; din tale, tyggefunktion osv. Og så dit ansigt ikke ændrer form eller der opstår asymmetri til dine kæber, så dit bid bliver skævt.

Botox mod kæbespændinger er derfor en specialistopgave. Og til behandling af kæbesmerter må den derfor ikke gives på skønhedsklinikker, men kun af specialister i neurologiske sygdomme eller af kæbespecialister.

Du kan læse meget mere om vores behandlinger her.