Konference om hjernerystelse
D. 8. og 9. november 2018 var Center for Hjerneskade i København vært for en international konference om hjernerystelse: Copenhagen Concussion Conference.
Over 2 dage havde Center for Hjerneskade samlet nogle af verdens førende forskere inden for hjernerystelse fra blandt andet USA, Canada, England og Schweiz. Dagene blev brugt på at gennemgå den nyeste viden om hjernerystelse, med det formål at opdatere deltagerne, samt give mulighed for diskussion eksperterne imellem.
Vi deltog i konferencen og nedenfor kan du læse om om indholdet i high lights.
Samlet set er den vigtigste pointe fra konferencen kompleksiteten ved hjernerystelse. Dels hvor utroligt mange mekanismer og kemiske stoffer i hjernen, der er involveret ved en hjernerystelse, dels hvor stor indflydelse ydre faktorer i miljøet og andre sygdomme kan have på tilstanden, dels hvor forskellige hjernerystelses-forløbet er den enkelte.
For lidt forskning
I dag er der relativ lidt forskning (sammenholdt med antallet af patienter) inden for hjernerystelser, og det meste forskning af høj kvalitet, der er foretaget, er på elite-sportsudøvere fra USA.
De senere år er der heldigvis kommet fokus på behovet for mere viden om hjernerystelse, og der forskes nu indenfor mange flere områder; hvad der sker rent fysiologisk og kemisk i hjernen ved hjernerystelse, diagnostik, prognose samt behandling.
Symptomerne på hjernerystelse kan variere meget fra person til person.
Alle er enige om, at symptomer som hovedpine, svimmelhed, nedsat koncentration, syns- og balanceproblemer er nogle af de mest almindelige symptomer.
Første foredrag var ved Dr. Mark Burns fra Georgetown University (USA). Han diskuterede definitionen på hjernerystelse, de diagnostiske kriterier og pointerede flere forskellige mekanismer, hvorved et hovetraume kan ændre hjernens fysiologi bl.a. ved at ændre hjernens kemi, proteiner og receptorer.
Dr. Christopher Giza from UCLA (USA), fremlagde den meget komplekse kaskade af kemiske forandringer i hjernen, som starter straks hjernen får slaget, ændringerne i perioden efter skaden og mulige, vedvarende ændringer i hjernen. Han diskuterede avancerede scanninger og bio-markører, som aktuelt undersøges for, om de kan bruges til at “måle”, om man har fået en hjernerystelse.
Det ville være et stort fremskridt ift. at kunne stille den rigtige diagnose. Der er masser af potentiale i biomarkører, men han kunne også fortælle, at man endnu ikke har identificeret den helt rigtige bio-markør.
Viden og aktuelle forskningsresultater indenfor de psykologiske aspekter ved langvarig hjernerystelse blev præsenteret af Dr. Nigel King from Oxford University (England). Han beskrev hvorledes de psykologiske ændringer efter hjernerystelse kan have mange forskellige årsager som vanskeligt lader sig adskille. Særligt stress kan forværre symptomerne på hjernerystelse og stressfaktoren ved den ændrede livssituation efter en ulykke bliver hyppigst den mest ubehagelige gene, som overskygger de egentlige skader efter hovedtraumet.
Han fortæller at forudbestående psykiske gener har stor indflydelse på omfanget af senfølger efter en hjernerystelse. Ligesom de smerter som følger efter en hjernerystelse; hovedpine og nakkesmerter, som i sig selv kan medføre kognitive symptomer. Dr. King anbefalede individualiseret kognitiv terapi for både at behandle stresstilstanden og yde rådgivning til håndtering af de psykologiske og kognitive aspekter af selve hjernesrystelsen.
Dr. Nina Feddermann-Demont fra den Schwiziske pendant til det Danske Center for Hjerneskade, “The Swiss Concussion Center” opdaterede os til slut på, hvordan man vurderer og behandler af skaderne efter hjernerystelse fra nakken, balanceorganerne og øjensymptomerne.
Konferencens 2. dag havde focus på de specialiserede områder; hjernerystelse i forbindelse med sport og hjernerystelse hos børn. Dr. Keith Yeates fra the University of Calgary (Canada) fortalte at forskerne er enige om, at der er forskel på om det er børn eller voksne der får en hjernerystelse. Rådet til børn/unge er, at de først skal vende tilbage til sportsaktivitet, når de er tilbage i skole uden mén. Endnu vigtigere pointerede han, at børn skal starte skolegangen gradvist, men hurtigst muligt, og man skal derfor ikke vente til, barnet er symptomfrit.
Sidste foredrag var ved Dr. Grant Iverson fra Harvard University (USA). Et utroligt interessant foredrag om, hvorvidt man kan forudsige, hvem som får langtidsfølger efter en hjernerystelse – og hvem, som kommer sig. Han understegede, at der ikke aktuelt findes nogen tests, som kan forudsige forløbet, men at der er nogle, som er i større risiko end andre. Herunder mener man, at kvindekøn, tidligere hjernerystelser, tidligere psykisk sygdom og omfanget af de allerførste symptomer lige efter skaden har en betydning.
“Take home message” til konferencens deltager var en anbefaling af at alle læger, som beskæftiger sig med hjernerystelse sørger for at holde sig opdaterede, da der kommer nye forskningsresultater om hjernerystelse hele tiden.
