Hvad er neurokirurgi ?
Vi får ofte stillet spørgsmålet “Hvad er neurokirurgi” ?
Hvis du er gammel nok, kan du huske Lars von Triers populære TV-serie “Riget” fra midt 90´erne, hvor handlingen udspiller sig på netop neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Og du husker sikkert også, hvordan en af hovedrollerne i serien Fru Drusse (spillet af Kirsten Rolffes) kæmpede for at blive indlagt på neurokirurgisk afdeling for “Det er meget svært at komme ind her” …
Det er nemlig de færreste, der kommer i behandling indenfor det neurokirurgiske område, og derfor er der ganske få neurokirurger i Danmark. Ifølge seneste tal fra Sundhedsstyrelsen er der 65 speciallæger i neurokirurgi.
Neurokirurgi er hjernekirurgi
En neurokirurg er det samme som en hjernekirurg. En kirurg, som har specialiseret sig i at operere i hjernen og i ryggen omkring rygmarven.
Under specialiseringen vælger de fleste neurokirurger at specialisere sig indenfor enten hjerne-operationer eller ryg-operationer, men alle neurokirurger kan begge dele.
Neurokirurger er specialister indenfor blandt andet hjernekræft, hjernedød, alle former for operationer på ryghvirvler, prolapser, nerver og svulster i ryggen, operation af karmisdannelser og udposninger på hjernens kar, behandling af for højt (eller for lavt) tryk i kraniet, neurostimulation med elektroder både i hjernen, på rygmarven og på nerverne ude i kroppen, epilepsikirurgi, smertekirurgi, operationer for hjerneblødninger – også de blødninger, som opstår efter ulykker.
Neurokirurger opererer også medfødte misdannelser i hjernen, eller af selve kraniet. Nogle børn fødes med en forkert kranieform, og da kan man save kraniet i små stykker og sætte det rigtigt sammen igen, mens babyen ligger og sover i narkose.
Neurokirurger er også specialister indenfor skader på ryggen og nakken efter ulykker og benyttes derfor til at vurdere både de akutte – og senfølgerne på nervesystemet efter disse. Mange glemmer, at vores nervesystem sidder i hele kroppen og ikke kun i centralnervesystemet. Operationer på nerver rundt omkring i kroppen, nerver i klemme, hører også til i specialet.
Man kommer tæt på døden, når man arbejder på en neurokirurgisk afdeling. Mennesker der i bogstaveligste forstand dør mellem hænderne på neurokirurgen under akutte operationer for skader efter ulykker, små børn, der har været involveret i alvorlig trafikuheld, unge mennesker svært hjerneskadede efter meningsløs vold og mennesker, der får ændret deres liv på et øjeblik med beskeden om en aggressiv hjerne-tumor.

Med til jobbet som neurokirurg hører der derfor også rigtigt mange svære samtaler med patienter og deres pårørende. Der er mange triste beskeder og megen sorg.
Vores nærmeste kolleger er neurologerne. De er medicinske specialister indenfor nervesystemets sygdomme, og vi har ofte et tæt samarbejde. Vi har dele af specialistuddannelsen til fælles, men herudover er det at blive neurokirurg langt hen ad vejen et håndværk, som læres “ovenpå” vores neurologiske viden om nervesystemet. Da vi bogstaveligt skal navigere rundt i nervesystemet, er vores specialister kendt for at være “super skarpe” indenfor anatomi.

Arbejdet på Neurokirurgisk Smerteklinik afspejler, at vi har en anden tilgang til nervesystemet end de øvrige specialer. Vi er trænede i at navigere i hjernen og derfor til enhver tid at referere til kroppens anatomi. Vi skal forstå hjernen på en hel fundamental måde – ellers går hjerneoperationer galt. Og vi skal vide, hvor nerverne løber i ryggen, i arme og i ben – for ellers kan vi ikke finde dem, når vi opererer.
Vi har derfor en anden referenceramme end de øvrige smerte- og hovedpineklinikker i landet som primært har neurologer og anæstesilæger ansat. Ikke en bedre referenceramme, blot en anden. Det vil sige, at i vores klinik kommer der nye faglige øjne på sygdommen, også en anden vinkel ift. behandlingsmulighederne blandt andet pga. vort ekstensive kendskab til den neurokirurgiske smertekirurgi.