Binyrebarkhormon og kroniske smerter

Binyrbarkhormon er et naturligt stof, som dannes i vores binyrer. Binyrerne sidder som to små trekantede “hatte” på toppen af hver nyre – men har iøvrigt intet med selve nyrens funktion at gøre.

I midten af binyren ligger “marven”, som består af en masse nerveender, samt celler der blandt andet producerer “fight and flight”-stoffet adrenalin. I Binyrens bark sidder de hormon-producerende celler. Her produceres binyrebarkhormon, som også er et af kroppens naturlige stresshormoner, men meget andet og mere end blot et stresshormon.

Binyrebark er hos mange “ugleset”, og mange er bekymrede for at skulle benytte dette hormon til behandling – med megen uret, for det er et livsvigtigt hormon.

Hos mennesket hedder stoffet kortisol. Kortisol er livsvigtigt for os, idet vi i det daglige bruger det til blandt andet at regulere kroppens vand-, salt-, fedt-, kulhydrat- og proteinbalance. Hormonet er med til at regulere vores døgnrytme og stiger blandt andet inden man vågner af naturlig søvn.

Hormonet bruger vi også til at bekæmpe infektioner og til at reparere de små vævsskader, som kroppen ustandseligt udsættes for. Kortisol dæmper reaktionerne i vores immunsystem på en sådan måde, at kroppens reaktion på en lang række irritations- og betændelsestilstande bliver mindre udtalt med mindre reaktion i kroppens væv. Og det er denne effekt, som man ofte ønsker at udnytte, når man bruger binyrebarkhormoner som medicin.

Behandling med binyrebarkhormon bruges ved mange smertetilstande, måske vigtigst ved sygdomme som gigt og slidtage, hvor kroppens egen immun-reaktion på tilstanden er med til at give smerterne.

Vores immunforsvar angriber nemlig ikke kun “det fremmede” så som bakterier eller virus der invaderer os, men også vores egen væv, når det opstår slidtage eller irritationstilstande.

Immunforsvaret er medvirkende til, at der i sådanne områder opstår øget væskeansamling, øget blodtilstrømning, samt at en lang række inflammations/betændelses-celler tilkaldes og ophobes i det irriterede område.

Immunforsvaret kan faktisk medføre vævsødelæggelse i et lokalt smerteområde. Så vort eget immunforsvar kan være medvirkende til, at der opstår kroniske smerter i et område: det kan være nakkemuskulaturen, ved et led, endog måske kroniske hovedpine.

Derfor benyttes binyrebarkhormon i blokade-behandlinger, f.eks ved kroniske rygsmerter og ved mange kroniske ledsmerter i f.eks skuldre, hofter, knæ og albuer samt til behandling af visse former for hovedpine.

Ved blokader indsprøjtes en blanding af typisk lokalbedøvelse og binyrebrakhormon lokalt, hvor smerterne er lokaliserede.

Binyrebarkhormon som tabletter benyttes sjældent indenfor smertebehandling fraset i særlige tilfælde hos patienter med svære smerter på grund af cancersygdom eller til behandling af f.eks en tilgrundlæggende gigtsygdom.

Da binyrebarkhormon hæmmer kroppens egen produktion af binyrebarkhormon, er det vigtigt ved blokade-behandling at benytte doser, som påvirker hormonproduktionen minimalt, og som ikke medfører påvirkning af binyrebarkhormonets naturlige og vigtige funktioner i kroppen.

Derfor skal alle former for behandling med binyrebarkhormon udføres at en læge – og helst en ekspert i smertebehandling, så dosis ikke overskrides.

Man må ikke benytte binyrebarkhormon i smertebehandlingen, hvis man har en alvorlig infektion, da hormonet nedsætter kroppens evne til nedkæmpe infektionen. Også en lang række hyppige sygdomme som sukkersyge og knogleskørhed påvirkes af binyrebarkhormon.