Botox er ikke bare Botox
Botox er blevet almindeligt.
På grund af præparatets fortræffelige evner til udglatning af rynker er det blevet et verdensberømt præparat og flittigt brugt til kosmetiske behandlinger, men Botox er meget mere end det.
For Botox, der reelt er en nervegift, er oprindeligt udviklet til i lægefaglig forstand at behandle tilstande af abnorme muskelspændinger, og i dag bruges det til blandt andet til behandling af migræne, smerter, skelen, inkontinens og meget andet.
På grund af Botox´ store udbredelse er der også kommet forskellige mærker på markedet, og det er vigtigt, at det er den rette type Botox, der anvendes til det enkelte formål – for Botox er ikke bare Botox.
Botox hedder i virkeligheden Botulinum toxin – og derfor er det i realiteten heller ikke korrekt, når jeg i indledningen af denne artikel har kaldt det for Botox.
For Botox er firmaet Allergans produktnavn. Det er næsten blevet synonym for alle typer af botulinumtoxin. Der findes dog mange forskellige typer og produkter. Botox er således blot èt af mange navne.
Selvom man har benyttet botulinumtoxin i sygdomsbehandlingen i efterhånden 40 år, er brugen indenfor smertebehandling forholdsvis ny. Man har de senere år fundet ud af, at botulinumtoxin, anvendt korrekt, kan lindre forskellige typer af smerter, f.eks nervesmerter og migræne.
Hvad er forskellen på de forskellige typer?
Botulinumtoxin produceres af bakterien Clostridium botulinum. Der er 7 forskellige undertyper A-B-C-D-E-F-G. De 2 typer, som er godkendt til behandling af mennesker, kaldes botulinumtoxin A og botulinumtoxin B. De hyppigst benyttede produkter til lægefaglig behandling er alle type A; hhv. onabotulinumtoxinA (Botox), abobotulinumtoxinA (Dysport) og incobotulinumtoxinA (Xeomin). De er godkendt af bla. de danske og amerikanske, neurologiske selskaber til behandling af smertetilstande og abnorme muskelspændinger.
Der findes herudover på markedet 2 typer “kosmetisk” botulinumtoxin; henholdsvis Azzalure og Vistabel, som er nogle billigere præparater, der kun må benyttes til rynkebehandling og forskønnelse – ikke til f.eks smertebehandling, hovedpinebehandling eller behandling af abnorme muskelspændinger. Dels er de ikke testet til behandling af sygdomme – dels må man iøvrigt slet ikke behandle med botulinumtoxin for hovedpine på en kosmetisk klinik.
De tre typer botulinumtoxin, som benyttes indenfor neurologien, har samme virkning, men mekanismerne er lidt forskellige helt nede på mikroskopisk niveau. Rent biokemisk er de også en smule forskellige, bla. pga. forskellige fremstillingsmetoder, støtteproteiner mm. Derfor har de f.eks forskellige styrker. Skifter man mellem de 3 præparater, er det således ikke blot 1:1 og man kan ikke nøjes med at oplyse en behandling i antallet af botulinum-units givet, men også undertypen skal fremgå – ellers kan der virkeligt gå “kuk” i behandlingerne, hvis man f.eks. skifter behandlingssted. Derfor er de aktuelle anbefalinger, at man skræddersyer behandlingen til den enkelte patient og derfor at den behandlende speciallæge har flere typer botulinumtoxin til rådighed – og naturligvis er bekendt med forskellene mellem de forskellige typer.
Alle botulinumtoxinerne blokerer forbindelsen mellem muskel og den nerve, der skal give musklen besked om at trække sig sammen. Musklen tolker dette, som om at den bliver bedt af nervesystemet om at skrue ned for spændinger. Herved afslappes musklen. Når man fjerner rynker med botulinumtoxin – lammer man grundlæggende en muskel under huden, så huden ikke kan bevæge sig og dermed ikke rynker.
Nysgerrig ?
På vores blog kan du læse en lang række lægefaglige artikler om kroniske smerter – nervesmerter, hovedpine, migræne, kæbesmerter, nakke/ryg-smerter og meget andet.
Sådan benyttes det ikke indenfor neurofagenes smertebehandling. Her benytter man sig udover ovennævnte, muskelafslappende effekt af, at botulinumtoxin også blokerer følenervernes transmission af smerter ind til hjernen. Ved behandling af f.eks. migræne er det således ikke den muskelafslappende effekt, der giver lindringen, men formentligt en hæmning af smertenerverne på kraniet og af molekyler, som udløser smerter. Det er derfor, at man skal behandles i en række specifikke punkter hele vejen rundt om kraniet – i områder, hvor specifikke smertenerver på kraniet forløber. Lammer man blot musklerne i panden, får man … ja blot en muskellammelse, ikke smertelindring.
Botulinumtoxin, uanset type, påvirker således transmission af en lang række stoffer, som er involveret i signaleringen af smerter såsom glutamat, glycin, substance P, calcitonin gene-related peptide (CGRP), noradrenalin, dopamin og ATP. Noget rigtigt interessant er, at botulinumtoxin hæmmer frigivelse af molekylet CGRP. Det er nemlig det stof, som den nye injektionsbehandling Aimovig, er rettet mod. Aimovig er en migrænebehandling, hvor man blot 1 x om måneden injicerer antistoffer mod CGRP molekylet.
Produktionen af botulinumtoxin er en meget kompliceret proces og selv små ændringer i metoden kan medføre ændringer i slutproduktet, både hvad angår effekten – men også sikkerheden ved benyttelse. De forskellige typer produceres på forskellig vis. Præcis hvordan man udvinder stoffet holder virksomhederne hemmeligt. Dels er det en forretningshemmelighed, men dels ønsker man ikke at metoden til at udvinde botulinumtoxin bliver offentligt kendt. For det kan benyttes som biologisk våben.
Et af de mest dødelige giftstoffer
Botulinumtoxin betragtes som et af de mest dødelige giftstoffer og potentielt mest farlige biologiske våben. Blandt andet derfor foregår fremstillingen et hemmeligt sted med maksimal adgangskontrol og transporten af botox fra fabrikken foregår under beskyttelse, som er en præsident værdig. Pga. små forskelle mellem hver enkelt portion botulinumtoxin, også selv om det er samme “mærke”, er man nødt til at måle effektiviteten af hver portion. Som en ganske morbid del af fremstillingen måler man derfor aktiviteten af en nyfremstillet portion af botulinumtoxin i LD50, Lethal Dose 50. Der er den dosis, som skal benyttes, for at 50% af de, som får stoffet, dør.
Blot mængden af Botox svarende til en lille hjertemagnyl-tablet er nok til at forsyne hele verden med dens forbrug af botox i 1 år – og 1 enkelt gram fordelt i luft og inhaleret vil kunne slå 1 million mennesker ihjel. Så giftigt er det. Verdens lager af botulinumtoxin er derfor gemt væk et sted i USA, hvor kun folk på en særlig liste fra regeringen og enkelte fra de firmaer, som producerer, ved, hvor lageret befinder sig.
Alt ovennævnte er iøvrigt den lange forklaring på, dels hvorfor behandlinger med botulinumtoxin er dyre, fordi selve stoffet er meget dyrt at fremstille og købe. Men også en forklaring på, hvorfor behandlinger med Botox kun må udføres af specialister, der ved, hvilket stof de reelt står med i hænderne og kan tage de rette forholdsregler og beslutninger, så ingen patienter kommer noget til.