Har du smerter i korsbenet ?
De færreste tænker over det, men vi mennesker har faktisk en hale.
Det er godt nok længe siden, at vores haler var synlige, men nederst på ryggen sidder korsbenet og for enden af korsbenet sidder halebenet – og det er resterne af vores hale.
Smerter i lænden er en folkesygdom, men ganske hyppigt kommer smerterne ikke fra den nederste del af lænden, men en tand længere nede, nemlig fra korsbenet.
Og det kan betyde meget for dine behandlingsmuligheder. Her kan du læse om dine behandlingsmuligheder, hvis du har smerter over korsbenet.
Sådan er korsbenet bygget op
Korsbenet er den bagerste del af bækkenringen. Det sidder nedenfor den nederste lændehvirvel, man kan sige, at hele ryggen hviler på det, hvorfor det er udsat for betydeligt tryk og belastning gennem livet. I fostertilstanden er korsbenet blot en ryghvirvel som alle de andre, men vokser og bliver større end de andre hvirvler, så den kan overføre trykket fra ryg og overkrop til bækken og ben.
Derfor har du ondt i korsbenet
Smerter til korsbenene sidder vanligvis lavt hen over lænden og kan trække ned i baller, hofter, og omkring lysken – eller som smerter og sovende, prikkende fornemmelser ned i lår og læg.
Ofte forveksles smerter til korsbenet med symptomer fra forsnævringer i lænden og diskusprolapser. Mange står tilbage med MR scanninger af lænden, som blot viser almindelig aldersvarende slidtage og intet, som kan forklare smerterne.
På hver side af korsbenet sidder de store korsbensled, hvor trykket fra overkroppen og ryggen forplanter sig ud til hofterne. Slidtage er meget hyppigt her, men også smerter efter forkerte vrid og dårlige arbejdsstillinger kan give smerter til korsbensled. Sygdomme som hypermobilitet øger bevægeligheden omkring korsbenet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da bækkenringen skal være meget stabil og det kan give smerter.
Ofte opstår der derfor i korsbensleddet irritation, slid og inflammation, med påvirkning af leddets smertenerver. Derfor er det typisk for smerter til korsbenet, at de forværres når vægtbelastningen af leddet øges. F.eks ved løb, trappegang, for nogle endda blot ved at sidde. Stød fra ujævnt underlag ved gang kan give smerter.
Test dig selv
Mange er i tvivl om, hvorvidt smerterne kommer fra de nederste lændehvirvler eller fra korsbenet. Man kan undersøge, om smerterne stammer fra korsbenet på flere måder – et par at undersøgelserne er beskrevet nedenfor.
Ved Patrick test skal man ligge på ryggen med det ene ben strakt, det andet bøjet, så foden hviler på det andet bens knæ. Herefter presser man blidt det bøjede knæ ned mod underlaget. Ved denne test lægger man pres på korsbensleddet på den ene side uden at påvirke lændehvirvlerne. Giver testen smerter lavt i lænden, vil det være en indikation af, at smerterne kan stamme fra korsbensleddene. Du kan se hvordan testen udføres her.
En anden test er at ligge på siden og lægge pres på hoftekammen, så bækkenet presses ned mod underlaget.
Der er flere undersøgelser, som kan hjælpe med at adskille lændesmerter fra korsbenssmerter. Den ultimative test er at lægge en diagnostisk blokade til korsbensleddene. Lindrer den umiddelbart smerterne, er diagnosen klar.
Behandling af smerter til korsbenet
Behandlingen afhænger af årsagen til smerterne. Skyldes smerterne en skævhed til korsbenene pga. uens benlængde, kan indlæg i skoene være tilstrækkelig behandling. Slidtage, inflammation og nervesmerter kan behandles med steroidblokade. Der findes også egentlige gigtsygdomme til korsbenet, da er det vigtigt at blive henvist til reumatologisk afdeling for yderligere undersøgelser. Nogle gigtsygdomme skal behandles med medicin. Endeligt kan smerterne sidde til de nerver som afgår fra bagfladen af korsbenet som neuropatiske smerter; sviende, brændende, stikkende. Da vil nogle kunne få lindring af botulinum toxin lagt ind over nerverne der hvor de afgør fra hullerne på bagfladen af korsbenet. Dette er en specialistopgave.
Hos nogle er der udtalt instabilitet til bækkenringen via korsbenen – da kan et kirurgisk indgreb med stabilisering være nødvendigt.
