Når dine nakkesmerter kommer fra muskelspændinger
Er du èn af de 800.000 danskere som jævnligt har nakkesmerter? Så mange af os lider af smerter i nakken ifølge en national undersøgelse.
For de fleste af os er det ømhed og spændinger i nakken, som trækker ned i skuldrene eller sætter sig som hovedpine sidst på dagen efter mange timer på kontoret. Eller smerter i nakken fra morgenstunden, når man har ligget forkert.
Men alt for mange har smerter næsten hver dag, nogle hele tiden. Tunge, pressende, strammende eller brændende, stikkende smerter. Stivheden i nakken generer og indskrænker – og med spændingshovedpine flere gange om uge.
Hvorfor er vores nakke så sart, vi er trods alt efterkommere af barske naturfolk og vikinger? Læs med her …
Hvorfor får man smerter i nakkemusklerne ?
Det gør vi blandt andet fordi, at nakkemusklerne belastes af de tusindevis af bevægelser, som vi laver dagligt og musklerne er ydermere påvirket af at skulle bære og balancere vores hoved, som i snit vejer 5 kg.
Ganske mange udvikler nakkesmerter pga. deres arbejdstilling, pga. gentagne løft, monotont arbejde eller med mange timer foran computeren. En lang række af nakkens og skulderens muskler bliver påvirket af “computer-stillingen”.
Nogle oplever at få nakkespændinger i en stresset eller belastet periode. Vi kender det næsten allesammen. Man skulle tro, at der er en direkte forbindelse mellem nakken og hjernens “ stress-centre” ..
Smerter i led har en tendens til at stråle ud i de muskler, som omgiver leddet. Og har man slid i nakkehvirvlernes led, facetleddene, kan det stråle ud i musklerne og ned i skuldrene.
Der findes desuden en række sygdomme, hvor hjernens styring af musklerne ødelægges, hvorved muskelspændingerne bliver så intense, at man får trækninger i musklerne eller at dele af kroppen, typisk nakken, vrides ud i en forkert stilling. Det kaldes dystoni, og det er meget smertefuldt.
En af de hyppigste former for dystoni, hedder torticollis. Her er nakken enten konstant vredet bagud, frem eller til siden pga. intense muskelspændinger. Eller man har vedvarende, gentagne trækninger i nakkemusklerne, som får nakken og hovedet til at bevæge sig i ryk.
Endeligt er nakken følsom for traume. Det skyldes bl.a nakkens indretning, grundlæggende som en meget bevægelig pæl med en tung kugle på toppen.
Ved slag og vrid, et klassisk eksempel er efter whiplash-skader, kommer nakken ud i abnorme stillinger og forstuves, bla. pga. at tyngden fra hovedet giver bevægelsen ekstra momentum.
Læs andre relevante artikler om muskelspændinger :
En smule om nakkenmusklernes anatomi
Nakkemusklerne sidder på bagsiden af halsen i mange lag. De yderste er de største og jo tættere man kommer på nakkehvirvlerne desto mindre muskler og finere bevægelser laver musklerne.
Spring bare videre til næste overskrift hvis det bliver lidt for nørdet nu ..
Yderst sidder den meget store muskel, Trapezius. Den er formet som en firkant, der står på højkant. Den går imellem hvirvler i brystryggen og nakken og baghovedet – og ned langs kanten af skulderbladet, det øverste af skulderen og yderste del af kraveben.
Det er bl.a den kæmpe muskel du kan mærke mellem nakken og skulderen, når du løfter skulderen op til ørerne. Hvis du tager fat i den muskelkant og følger den ind mod nakken, kan du måske mærke, hvordan musklen fortsætter i midten op langs nakkehvirvlerne til baghovedet.
Under Trapezius sidder Splenius capitis. Også en ret stor muskel, som løber på langs imellem nakkehvirvlerne og op til baghovedet. Du bruger den til at bøje nakken bagud og rotere nakken, f.eks når du ryster på hovedet.
I “næste lag” har vi Semispinalis capitis og Longissimus capitis.
Førstnævnte sidder imellem de øverste brysthvirvler og nederste nakkehvirvel, og den strækker sig herfra op til nakkefæstet på bagsiden af hovedet. Musklen bruger vi til at bøje nakken bagud, f.eks når du ser op mod loftet.
Langs ydersiden af semispinalis ligger longissimus musklerne. Den er øverste del af den muskelgruppe som løber på siderne af rygsøjlen, hele vejen fra lænden og op til kraniet. Når musklerne på den ene side trækker sig sammen, kippes hovedet til samme side, man “lægger øret mod skulderen”, trækker musklerne på begge sider sig sammen samtidigt, bøjes nakken bagud.
I det fjerde lag, i den øverste del af nakken, ligger i dybet 4 små muskler på hver side. De forbinder de øverste 2 nakkehvirvler op til baghovedet. Det er imellem 1. og 2. nakkehvirvel, at man kan rotere i nakken bl.a. med denne muskel.
Men det er også muskler, som har enormt mange af en speciel type nerveender, som til enhver tid signalerer til hjernen om hovedets og nakkens position. På den måde bliver musklen en del af vores balancesystem.
En anden interessant ting ved denne lille muskelgruppe er, at flere at musklerne også hæfter fast på den nederste del af hjernehinden, som ligger omkring hele hjernen, dura mater. Man mener, at musklerne måske er med til at regulere spændingen i dura. Og at spændinger i musklerne kan være en del af årsagen til at nakkemuskel- spændinger giver spændingshovedpine.
Og så til sidst… sidder der imellem alle nakkens hvirvler allerinderst bittesmå muskler imellem hvirvlernes små fremspring.
Forskellige slags smerter i musklerne
Kroniske nakkesmerter pga. spændinger består ofte af flere former for smerter.
Hyppgst er det man kalder nociceptive smerter, som er de mere dybe, tunge, pressende smerter fra musklerne selv og fra led og sener i området.
Det er en slags “kemiske” smerter, fordi der frigives forskellige stoffer i den belastede muskel, som fremkalder en reaktion som minder om betændelse. Musklen er øm, når man rører den og man kan få endnu mere ondt, når man bruger musklen eller får behandlinger, hvor musklen bearbejdes.
Et dansk studie har vist, at forklaringen på denne type smerter kan findes lokalt i de smertefulde muskler. I studiet sammenlignede man muskler hos en gruppe mennesker med kroniske smerter i nakkemusklerne efter i gennemsnit 5,5 år med fysisk monotont arbejde.
Man fandt forhøjede mængder af smertefremkaldende stof i de kronisk ømme skulder-nakke-muskler. Faktisk var niveauet af stoffet 6 x højere en gruppe mennesker uden nakkesmerter, som man sammenlignede med.
Man fandt også for meget mælkesyre i smertegruppens muskler – også når musklerne var i hvile. Mælkesyre er det stof, som ophober sig i musklerne, når de belastes så længe, at der opstår utilstrækkelig energi og iltforsyning i musklerne. Som i udtrykket at musklerne “syrer til”.
Ved længerevarende muskelspændinger vil der også være et element af neuropatiske smerter, det vil sige lokale nervesmerter, fra små nøgne nerveender omkring musklen som irriteres. Denne smerte føles mere skarp, brændende, jagende og stikkende.
Hvorfor udløser vores nervesystem kroniske nakkesmerter
Således efter at have set, hvor mange muskler vi har i nakken i mange lag, er det ikke så underligt, at de fleste af os ind imellem kan have lidt ømme muskler hist og her.
Men nogle oplever tilbagevendende eller vedvarende smerter og muskelspændinger. Endda efter at det, som har udløst smerterne, er gået over. Eksamenslæsningen er slut, den stressede periode er ovre eller musklerne burde være helet op efter en forstuvning.
Smerterne kan selvfølgeligt skyldes lokal irritation og betændelsestilstand i musklerne. Men man mener også, at de vedvarende smerter skyldes, at nerverne i musklerne er blevet forstyrrede og bliver ved med at “alarmere” – nu helt uden grund.
Et alarmeret eller alt for aktivt nervesystem kan i værste tilfælde påvirke hjernen, så den føler mere smerter end den burde. Selve hjernen er blevet al for smertefølsom.
Da kroniske muskelspændinger på den måde kan “sætte sig” i nervesystemet, kan det være meget svært at få bugt med dem.
Ofte tyer man til massage, fysioterapi og andre ydre behandlinger af selve musklerne, men pga. at tilstanden kan have “flyttet sig over i nervesystemet” er behandlingerne ofte uden eller med ganske kortvarig effekt.
Slitage i nakken er ofte ikke problemet
Vi får allesammen slidtage i nakken med årene. Allesammen. Allerede fra vi er sidst i 20´erne eller først i 30´erne, kan du godt regne med, at der kan ses slid i nakken, hvis du lader dig scanne.
I de små facetled i nakken, hvor selve hvirvlen foretager sine millioner af bevægelser, er det naturligt at få lidt slidgigt, også kaldet facetledsartrose, allerede mens vi er yngre voksne.
På samme måde bliver vores discus, som minder om små stødpuder med gele i midten, trykket lidt fladere med tiden.
Lidt ligesom hvis du sætter dig på en ballon, vil det medføre, at ballonen eller discus i dette tilfælde buler lidt mere ud rundt i kanten. Det hedder discus-protrusion. Det er også en del af nakkens naturlige aldersudvikling – og ikke at forveksle med en diskusprolaps, hvor der er hul på ballonen!
Selvfølgelig kan nakkesmerter stamme fra slidgigt i nakken. Men almindeligt slid i nakken er en naturlig del af kroppens ældningsproces. Som sagt har vi det alle og det er også vist, at der ikke altid er en sammenhæng mellem, hvor meget slid man ser på en scanning og hvorvidt man har nakkeproblemer elle ej.
Så hvis du har fået lavet en scanning, som viser noget slid i nakken, facetledsartrose, discus som er lidt flade og buler ud, er det altså ikke sikkert, at dine smerter stammer herfra.
Og sidder du med en fornemmelse af at have smertefulde spændinger i nakken, er disse måske årsagen til smerterne … og slidtage i din nakke en helt naturlig tilstand.
Hvad kan man gøre ?
Har man kroniske smerter pga. muskelspændinger i nakken, vil man ofte have et forløb bag sig med gener i flere år. Det er måske startet i det små, men gradvist taget til og blevet hyppigere og mere smertefuldt.
Bevægelse, øvelser, træning er førstevalg, når det drejer sig om muskelspændinger og smerter pga. belastning. Det vil vi derfor anbefale, at du afsøger hos en kyndig fagperson. Ofte er det tilstrækkeligt. De fleste som kontakter os har afsøgt “et hav” af manuelle behandlinger.
Har du haft smerter længe eller har du smerter som fra nakken stråler ud i arme, hænder og fingre, svært ved at styre finmotorikken i fingrene, fornemmelse af kraftesløshed – bør du MR scannes. CT scanning er typisk ikke nok, da CT scanninger primært afbilder vores knogler og f.eks ikke kan vise nerver og muskler.
Hvis du har mistanke om, at du kan have en sygdom i musklerne f.eks dystoni, hvor spændingerne er meget udtalte og udløst fra hjernen, kan du få lavet en EMG måling af aktiviteten i dine muskler. En EMG måling kan vise om der er øget spænding eller sygdom i dine muskler.
Links til yderligere information og kilder:
Artikel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2012/besvaer-i-nakke-og-skuldre-giver-oemhed-i-flere-forskellige-muskler
