Nye behandlinger på vej – sidste nyt fra årsmøde i Hovedpine-selskabet
D. 27. september 2019 var der årsmøde i Dansk Hovedpine Selskab, og vi var med. Det var selskabets 50 års jubilæum, og det blev “fejret” med en masse gode nyheder til folk, der lider af hovedpine, for der er en række nye behandlinger på vej.
Dansk Hovedpine Selskab er en lægefaglig gruppe af specialister; neurologer, forskere og en enkelt neurokirurg – alle med særlig interesse for mennesker med hovedpine.
Selskabet blev grundlagt i 1969 af aktive danske hovedpineforskere og gruppen er vokset støt igennem årene.
Selskabet er et videnskabeligt selskab, hvis formål er at fremme og støtte hovedpineforskning samt at fremme viden om hovedpine blandt danske læger og andre ansatte i det danske sundhedsvæsen og i den almindelige befolkning.
Injektioner med anti-stoffer
Som du måske allerede ved, har man indenfor de senere år udviklet nye forebyggende migrænebehandling, som er injektioner af antistoffer mod smertemolekylet CGRP.
CGRP udløser migræneanfald i 2/3 af forsøgspersoner. Det første antistof på markedet blev godkendt sidste sommer og hedder Aimovig fra Novartis.
Siden er flere præparater kommet til – AJOVY fra TEVA og Emgality fra Eli Lilly.
Derudover afventer man resultatet af det sidste sikkerheds-studie af endnu et CGRP-antistof, Eptinezumab fra Alder, som man kun behøver tage 1 gang hver 3. måned.
Behandlingen med injektionerne er skånsom, stort set uden bivirkninger og har omtrent samme effekt som Botulinumbehandling af migræne.
Det benyttes i Danmark til forebyggende behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. Så det er relevant for rigtigt mange migrænikere.
Desværre er adgangen til behandlingen i Danmark meget begrænset, men du er velkommen til at kontakte os, da migrænepatienter i andre EU lande har nemmere adgang – og det kan vi vejlede dig om.
Mere CGRP
Ydermere er man i fuld gang med studier, hvor man undersøger om CGRP-neutraliserende stoffer kan laves som tabletter – frem for som månedlige injektioner. Derved kan man måske bruge denne form for behandling af migræneanfald på samme måde, som man i dag bruger triptaner.
Lige nu hedder de stoffer, som man arbejder med, det meget lidt mundrette; olcegepant, rimegepant, ubrogepant, atogepant. Men hvis stofferne bliver godkendt, får de nogle “ordentlige” navne.
De nye stoffer skal igennem en række forsøg for at blive godkendt. Vi kender ikke den aktuelle status, men der kan godt gå nogle år, inden man er så langt, at du kan få medicinen. Vi skal nok holde dig opdateret.
Ny anfaldsmedicin til migræne
Et helt nyt stof er også på vej. Selve stoffet hedder Lasmiditan, og medicinen har fået navnet Reyvow. Det skal også bruges på samme måde som triptaner ved migræne-anfald.
Med Reyvow har man skabt et stof, der stimulerer aktivitet i områder af hjernen, som har betydning for, hvad der sker i vores hjernes smertesystem.
Man mener, at stoffets aktivering af (5-HT)1F receptoren i hjernen ultimativt medfører en reduktion af væskeudtrædninger i hjernehinden – en slags inflammation udløst fra et abnormt aktiveret nervesystem hos migrænikere.
Lasmiditan er ikke på markedet endnu, men medicinen er netop blevet godkendt til behandling af de amerikanske sundhedsmyndigheder og forventes på hylderne i USA i starten af 2020.
Trigeminus-neuralgi
De fleste sygdomme beskrives ud fra en række symptomer, som er særlige for sygdommen. Der er nu udkommet nye europæiske guidelines, hvor man bl.a diskuterer, hvilke symptomer man skal have – og ikke have – for, at diagnosen trigeminus-neuralgi kan stilles.
Studier har også vist, at op mod 1/3 med trigeminusneuralgi har føleforstyrrelser, ligesom at der er mange, der har det, der hedder autonome symptomer (rødme, sveden, tåreflod).
Omtrent halvdelen har kroniske smerter, også imellem anfaldene, men man har endnu ikke klarlagt, om dette er en særlig undergruppe af trigeminus-neuralgi, eller om der er tale om en helt anden sygdom.
De nye guidelines indeholder opdaterede anbefalinger til, hvilke undersøgelser, som skal laves, når man stiller diagnosen. Man beskriver blandt andet, hvilken type MR scanning, som foretrækkes i forhold til at vurdere, om der er kontakt mellem trigeminus-nerven og et kar, en såkaldt “neurovaskulær kontakt”.
Desuden er det opdaterede anbefalinger af behandling. Både medicinsk behandling og kirurgisk behandling af sygdomme.
En af grundene til, at det er så vigtigt at få den rigtigte diagnose er, at mennesker med trigeminusneuralgi kan have gavn af en operation, som hedder mikrovaskulær dekompression. Det er en ikke helt lille neurokirurgisk operation, hvor man kiler et lille stykke teflon ind mellem trigeminus-nerven og det blodkar, som forstyrrer nerven. Operationen er nemlig kun effektiv hos denne gruppe patienter.
De nye guidelines for trigeminus-neuralgi kan du finde her: European journal of neurology 2019
Nyt om behandling af trigeminus-neuralgi
Behandling af trigeminus-neuralgi har været “ramt” af, at al form for medicinsk behandling reelt er udviklet til andre sygdomme, typisk epilepsi, med rigtigt mange bivirkninger til følge.
Men nu er der et stof på vej, som er udviklet specifikt til sygdommen. Det hedder Vixotrigine, og det skal virke forbyggende. Firmaet, som udvikler medicinen, hedder Biogen.
Man har dog endnu ikke afsluttet den sidste runde af forsøg, som hedder fase 3, hvor man afprøver det på “rigtige patienter” med trigeminusneuralgi. Først efter analyse af resultaterne fra dette sidste studie kan man, hvis resultaterne er gode, begynde processen med at få den nye medicin godkendt.
Og til slut lidt om posttraumatisk hovedpine efter hjernerystelse
På verdensplan slår 69 mill. mennesker, svarende til næsten 1 % af verdens befolkning, hvert år hovedet alvorligt . Og 40 %, af de, som får akut hovedpinetilstand pga. slaget, ender med kronisk hovedpine – det er virkeligt store tal.
I Danmark svarer det til, at der på ethvert tidspunkt er mere end 10.000 danskere, som har hovedpine pga. hovedtraumer.
Og så mangler der både god behandling og gode studier af tilstanden. Heldigvis har man, bl.a. på Dansk Hovedpinecenter i Glostrup, nogle spændende studier på vej. Vi venter på at høre om resultaterne og håber selvfølgeligt, at det er gode nyheder.
