Migræne "Pulserende kraftig hovedpine i anfald"

Kronisk migræne

Ca. 600.000 danskere lider af migræne. De fleste har anfald engang imellem, hos nogle kvinder cyklusafhængigt. Nogle har kronisk migræne som er defineret ved mere end 15 dage med migræne om måneden.

Hvorfor får man migræne ?

Trods intens forskning kender endnu man ikke årsagen til sygdommen. Man forestiller sig, at ændret blodgennemstrømning i hjernen, hjernens hinder og hjernens kar kan være medvirkende årsag til smerterne. Samtidigt ved man at systemet omkring en særlig kerne i hjernen, trigeminuskernen er involveret. Trigeminuskernen modtager og sorterer al input til hjernen fra føle- og smertenerver i kraniets hud, muskler,  blodkar og fra hinderne inde omkring hjernen. Hjernen selv har nemlig ikke nogle smertenerver – og den kan ikke selv føle smerte.

Man ved ikke hvorfor nogen udvikler migræne. Men der er en komponent af arvelighed og i familier vil der ofte være flere med sygdommen. Der er også et element af hormon-afhængighed og hos nogle kvinder opstår migrænen på bestemte tidspunkter i cyklus, ligesom den ofte ses at lindres spontant under graviditet og amning. Formentligt er det hormon-svingningerne under cyklus om provokerer migrænen frem.

Man kan også udvikle migræne efter at have slået hovedet. Det kaldes post-traumatisk migræne.

 
 
Hvordan føles migræne

Migræne er en sygdom, hvor man udvikler anfald af meget kraftig, ofte dunkende, hovedpine. Anfald varer fra timer til flere dage. Migræne er vanligvis, men ikke altid, halvsidig. Det vil sige sidder at den sidder enten i højre eller i venstre side af ansigt og hoved.

Når man har migræneanfald, kan man også have kvalme, kaste op, have forstyrrelser af synet og være meget lysfølsom og lydfølsom.

Forud for et migræneanfald kan man have en “aura”. En aura kan for eksempel være synsforstyrrelser som flimmersyn, pletter for øjenene med synstab eller forstyrrelser af talen. Aura skyldes, at der forinden hovedpinen spreder sig en tilstand af nedsat aktivitet hen over et område af hjernen, ofte over baglappen hvor synet sidder, eller hen over sprogområderne i tindingelappen.

Migræne kan ramme alle

I de minutter hvor den nedsatte aktivitet breder sig hen over et område forstyrres funktionen her og det kommer til udtryk ved aurasymptomer. Nogle får endnu tidligere tegn på et kommende migræneanfald, ofte i form af ændring af appetitten, humørændringer, træthed eller opstemthed i op til et døgn inden migræne-anfaldet. Dette kaldes migrænens “prodrom” og skyldes en påvirkning af nogle centre dybt i hjernen som regulerer vores basis-funktioner.

 
Hvem er du?

Hovedpinen er så kraftig, at du er ofte sengeliggende under et anfald. På de dage kan du ikke passe dit arbejde, studierne eller være sammen med din familie og børn.

Migrænepatienter i vores klinik har typisk et langt forløb bag sig med undersøgelser hos egen læge, evt. en neurolog og har fået foretaget en MR scanning af hjernen, som ikke kan vise en årsag til hovedpinen.

Du har sikkert have prøvet mange forskellige slags smertestillende medicin når du har anfald. Nogle har også forsøgt medicin som skal forebygge migræneanfaldene.

På trods af heraf har du stadig rigtigt mange sygedage hver måned – og måske bivirkninger til den medicin, som du er nødt til at tage hver dag.

Hvad kan vi gøre for dig…

På Neurokirurgisk Smerteklinik har vi specialiseret os i migrænebehandling.

Ved den 1. konsultation på neurokirurgisk smerteklinik vil vi først og fremmest sikre, at du har fået stillet den rigtige diagnose – herunder fastlægge din særlige migræneform. Hvis du er blevet scannet ser vi gerne billederne igennem. Vi vil også undersøge dit kranium, dit nervesystem og dit syn.

Herefter vil vi lave en behandlingsplan for dig. Du skal under hele forløb føre hovedpinekalender, så vi sammen kan evaluere effekten af behandlingen.

Sygdommen skal behandles forskelligt fra patient til patient. Ofte vil der være en række effektive smertestillende præparater, som bør afprøves først. Der er både medicin, som kan forebygge migræneanfald, og medicin, som afkorter og mildner selve migræneanfaldet.

Vi kan også anvende nerve-injektioner som en del af behandlingen. Nerve-injektioner ved de store følenerver på kraniet, kan have effekt på anfaldsvis hovedpine.

 
Sådan kommer du i behandling på Neurokirurgisk Smerteklinik:

 

Botox-injektioner gives i 31 specifikke punkter i de flade muskler på kraniet. Effekten er bekræftet i videnskabelige studier, idet halvdelen der modtager behandlingen oplever signifikant lindring af deres migræne. Du skal være opmærksom på at sundhedsstyrelsen har vurderet at botox behandling for migræne skal foretages af en speciallæge i neurofag med ekspertise i hovedpinetilstande og ikke må foretages en kosmetisk klinik.

Hvis den kroniske migræne er særligt vanskelige af lindre, kan et nerve-implantat være en mulighed. Det består af en lille elektrode, der implanteres under huden i baghovedet og tilsluttes en “pacemaker”, der både kan medføre færre anfald samt lindring af smerterne ved anfald.

Dette indgreb kaldes occipital nervestimulation (fordi baghovedet på latin hedder occiput) – eller i daglig tale blot ONS.

Du kan læse mere meget om vores behandlinger her.