EMG – Måling af spænding i musklerne
Mange mennesker med smerter har selv en tydelig fornemmelse af, at smerterne skyldes al for meget spænding i musklerne og at det derfor drejer sig om muskelsmerter.
Typisk sidder de abnorme muskelspændinger i nakken eller ryggen, på halsen, i kæberne eller ansigtets muskler.
Mange er derfor blevet undersøgt med røntgen, MR scanning af ryggen. Hvis spændingerne sidder i halsen og ansigtet, har de fleste været forbi tandlægen eller en øre-næse-halslæge.
Sidder smerterne i musklerne vil stort set alle gængse undersøgelser være normale. Men der findes dog en undersøgelse, hvor man måler aktiviteten i muskler. Det hedder EMG, en forkortelse af Elektro-Myo-Grafi.
Hvad er en muskel – og hvem styrer dem?
Vores muskler bruger vi bl.a til at kunne stå opret, holde hovedet og sidde. Når vi bevæger os bruges musklerne til at ændre stillingen i vores led, så kroppen skifter stilling. Musklerne flytter altså ikke på vores knogler, men påvirker udelukkende leddene.
De muskler vi, som vi kan styre, hedder tværstribede muskler. En muskel består en en masse bittesmå aflange muskelfibre, som ligger i bundter. Når en muskel aktiveres, trækker den sig sammen og bliver kortere.
I vores muskler er der en vis aktivitet, når vi er vågne. Den aktivitet eller spænding, der er i en muskel, kaldes tonus. Selv når man sidder fredfyldt på en bænk i egne tanker, er der en vis tonus i vores ryg og nakkemuskler, for at holde os opret siddende. Men denne helt almindelige tonus i musklerne lægger man ikke mærke til.
Vores muskler kan dog “ingenting selv”. De er via nerver forbundet med vores hjerne og rygmarven, som til enhver tid dikterer hvilken spænding alle kroppens forskellige muskler skal have, for at vi kan fungere normalt.
Nyere studier har også vist, at den process hvorved en muskel slapper af også er en aktiv proces og ikke, som man tidligere troede, noget som bare sker automatisk, når musklen ikke spændes mere. Så man skal altså også bruge sin hjerne til at slappe af …
Får en muskel for mange signaler fra nervesystemet, tolker musklen det som signal til at øge spændingen. Også selvom der måske ikke er behov for det. Det kaldes hyper (græsk for over) – toni. Omvendt kan en muskel også få for lidt signal, og den bliver svag og slap. Det kaldes hypo (græsk for under) – toni.
Når muskler har hypertoni, føles de spændte, stramme, ømme. Det kan gøre ondt at bruge musklerne. Huden over musklerne kan føles brændende og blive følsom.
Ved langvarige muskelspændinger kan det føles som om, at man har mistet kontrollen over musklerne og ikke kan få dem til at slappe af, uanset hvad man gør og hvor “mindfull” man er. Og det er på sin vis rigtigt. Nervesystemet har “ indstillet sig” på et for højt niveau.
Da man føler smerterne ude i musklerne, har de fleste afsøgt forskellige former for behandling som massage og fysioterapi. Men da den øgede spænding kommer fra nervesystemet, hjælper det ikke rigtigt. Og nervesystemet kan man ikke rigtigt komme i nærheden af. Elller kan man?
Hvad er EMG?
Til èn muskel går der mange små nerveender. Den enkelte nerveende forbinder sig til mange muskelfibre, fra få til flere 100 muskelfibre pr. nerveende. Nerveenden og de muskelfibre den alene aktiverer hedder en “motor unit”.
Sender en enkelt nerve en enkelt nerveimpuls (strøm) til sine muskelfibre, føles det som et twich eller på dansk en lille muskeltrækning i musklen. Skal musklen rent faktisk trække sig sammen, skal nerven sende en serie impulser.
Det er antallet af impulser og antallet af nerveender og muskelfibre, dvs motorunits som tilsammen afgør spændingen i musklen.
Selve sammentrækningen af musklen foregår via både elektriske impulser og komplekse kemiske processer. Når en muskelfiber er i hvile, er der således en bestemt elektrisk spænding i den, som ændrer sig, når musklen aktiveres.
EMG er en metode, hvorved at man kan måle denne elektriske aktivitet i musklen. Ved brug af enten anatomiske landemærker eller med ultralyd identificerer man en bestemt muskel. EMG nålen stikkes ind i musklen.
Nålen er med en ledning forbundet med et EMG apparat, som kan oversætte den elektriske aktivitet til enten lydsignal, kurver eller tal, hvorfra man kan aflæse aktiviteten i musklen. Ved en EMG undersøgelse kan man se sygdomsprocesser i musklen eller de nerver, der forsyner musklen.
Hvornår er EMG relevant og hvad kan den vise?
Ved en EMG undersøgelse kan man afsløre sygdomme både til musklen og til nerven, som forsyner den. Man benytter også EMG til studere musklernes bevægelser.
Nogle gange kombinerer man målingerne af aktiviteter i musklerne med EMG med udstyr, som kan måle, hvor effektivt selve nerven er til at lede strøm ud til musklen. Det kaldes nerveledningsstudier og kan hjælpe med til at stille diagnose på sygdomme i nervesystemet som påvirker musklerne.
Med EMG kan man undersøge årsagen til for meget eller for lidt spænding i en muskel, ved dystoni eller smerter. Man kan benytte metoden ved mistanke om,at der er en nerve i klemme i ryggen eller nakken.
Mere avancerede EMG apparater benyttes, hvis man skal stille diagnoser som betændelsestilstande i musklerne, nervebetændelse, (polyneuropati), muskelsvind og alvorlige neurologiske sygdomme som ALS. Da vil man ofte kombinere EMG med MR scanning, ultralyd, biopsi af musklen og blodprøver.
EMG ved behandling af muskelspændinger
Hos raske mennesker er der ikke nogen aktivitet i en muskel, som er i hvile. Stikker man en EMG nål ind i en muskler som er i hvile, får man intet signal fra musklen, fraset en smule støj lige når man stikker nålen ind og forstyrrer. Beder man en rask person spænde musklen, vil man kunne måle den elektriske aktivitet som aktivitet på en kurve, lyde eller tal afhængigt af EMG apparatet.
Hvis et menneske har øget muskelspænding i en muskel, vil man, når musklen er i hvile eller burde være i hvile, kunne måle at der er EMG aktivitet alligevel.
Dette fortæller således, at en muskel har et øget spændingsniveau ift det normale. Men man kan også bruge det til at gøre behandlingen af den øgede muskelspænding meget præcis.
Botulinum toxin A, populært kaldet botox fungerer ved at blokere forbindelsen mellem en nerveende og dens muskelfibre. På den måde kan man,ved at sprøjte en nøje afstemt mængde botulinum toxin ind i en abnormt spændt muskel, nedsætte spændingen.
Det kan man gøre i alle muskler i alle mennesker, men det skal benyttes med forsigtighed og omtanke.
Dels vil de fleste af de muskler som skal behandles have en vigtig funktion; nakken skal holde hovedet, kæbemusklerne skal tygge, tale og holde munden lukket osv. Dels er botulinum toxin verdens mest potente nervegift, så der er begrænsninger for, hvor megen Botox der må gives og være i kroppen.
Derfor er det både vigtigt, men også smart ift at få bedst effekt, at give botulinum vejledt af EMG.
Da ved man præcis hvilke muskler der er hyperaktive og man kan placere medicinen i musklen helt præcist.
