Øjenmigræne

Mange mennesker med migræne tænker, at de har øjenmigræne, når de får migræne-symptomer fra øjnene. Men i de fleste tilfælde drejer det sig om migræne med aura, som du kan læse mere om her.

Hvor har du ondt ?

Hvor har du ondt ?

For øjenmigræne er en mere sjælden tilstand, som kun 1 person for hver 200 personer med migræne har. På engelsk kaldes tilstanden retinal migraine eller ocular migraine. En endnu mere sjælden tilstand er nethinde-migræne.

For at forstå, hvad øjenmigræne og nethindemigræne er, skal man først forstå, hvorledes signalet fra vores øjenæbler, der er en fremskudt del af hjernen, når frem til den allerbagerste del af hjernen i baghovedet, hvor synsbarken sidder – og hold endelig fast, for nu bliver det kompliceret ….

Vi ser med indersiden af vores øjne, faktisk med den bagerste del af øjets inderside, hvor lyset, der kommer gennem pupillen, “lander”. Her sidder nethinden, og fra nethinden samler signalet sig i synsnerven lige bag øjet.

Bag øjnene mødes de to synsnerver fra henholdsvis det højre øje og det venstre øje i “synsbanekrydsningen”. Synsindtrykket skabes ved, at indtrykket fra de to sider samles. Det vil sige, at højre side af både venstre øje og højre øje samles og løber til højre i synsbanekrydsningen og venstre side af både venstre øje og højre øje samles og løber til venstre. Således kommer den ene halvdel af hjernen til at styre halvdelen af synsindtrykkene fra hvert øje.

Synsbanerne løber igennem hele hjernen og til sidst ender synsindtrykket i hjernebarken bagerst i hjernen. I højre side af hjernen modtages synsindtryk fra venstre synsfelt fra begge øjne og i venstre side synsindtryk fra det højre synsfelt fra begge øjne. Er du med?

Med din nye viden om synet kan vi nu forklare forskellen på migræne med aura, øjenmigræne og nethinde-migræne.

Migræne med aura

Migræne med aura og øjenmigræne opstår begge på grund af nedsat aktivitet i et område af hjernebarken bagerst i hjernen, som jo modtager inputs fra begge øje – enten de to højre halvdele eller de to venstre halvdele.

Derfor er aurasymptomer dobbeltsidige, det vil sige at de opstår på begge øjne. Efterfølges synsforstyrrelserne af hovedpine drejer det sig om migræne med aura, men oplever man kun synsforstyrrelserne, uden at der efterfølgende opstår hovedpine – ja – så har man øjenmigræne.

Nethindemigræne opstår kun i det ene øje, fordi nethindemigræne forårsages af en påvirkning af den forreste del af synssystemet, nemlig i den bagerste del af selve øjet, nethinden, hvor synsnerven endnu ikke har delt sig i en højre og venstre halvdel.

Får man øjenmigræne, er symptomerne enten synsnedsættelse, forstyrrelser som lynglimt eller “mønstre”, hel eller delvis blindhed. Anfaldet af synsforstyrrelserne varer vanligvis få minutter, men kan vare op til 1 time.

Hormonpåvirkninger, stress, søvnmangel og stærkt lys er nogle af de kendte årsager til øjenmigræne, hvorimod bestemte fødevarer som chokolade og rødvin i højere grad er knyttet til fremkaldelse af andre typer af migræne.

Da øjenmigræne anfaldene er kortvarige og uden smerter, er der vanligvis ikke behov for forebyggende behandling som ved klassisk migræne. Ved hyppige og svære former for øjenmigræne kan traditionel migrænebehandling overvejes.

Det vigtigste er dog at blive ordentligt undersøgt. At få synsforstyrrelser eller miste synet på det ene øje kan være tegn på alvorlig sygdom, så når det optræder første gang, bør man søge læge med det samme – for at udelukke andre årsager til blindhed som for eksempel nethindesygdomme eller blodprop i synsnerven eller hjernen.