Skip to content
Menu
Menu
København/Aarhus
Ventetid for nye patienter: Juli

Kroniske nakkesmerter “Ofte til muskler og de små facetled”

Kroniske nakkesmerter

Kroniske nakkesmerter er meget udbredt. Ifølge en national opgørelse lider 800.000 danskere jævnligt af smerter i nakken.

Hvorfor får man smerter i nakken ?

Årsagen til kroniske nakkensmerter er oftest spændinger i nakkens muskler. Musklerne belastes af de tusindevis af små bevægelser dagligt – men også af at det moderne menneske ofte sidder med nakken i statiske stillinger, f.eks foran computeren. 

Muskelspændinger kan opstå pga. skævhed i ryggen, forhøjet stressniveau i en periode eller efter slag og vrid, et klassisk eksempel er efter whiplash-skader.

Mange oplever at få muskelspændinger i en periode med stress. Men nogle har vedvarende spændinger og smerter i nakken, når den stressede periode forlængst er ovre.

Man mener, at årsagen til den vedvarende spænding er, at nerverne i musklerne er blevet aktiverede og ikke “af sig selv” kan finde tilbage i normalt leje.

Nakkesmerter
Nakkesmerter

Man kan også få smerte i nakken pga. slidtage, da sidder smerterne oftest i nakkehvirvlernes små led, facetleddene eller mellem nakkens hvirvler i discus.

Ved slidtage i nakkehvirvlerne opstår der ofte irritation i de små facetled.

Det er i disse led at vi foretager alle vores nakkebevægelser og de er derfor særligt udsatte for slid i det daglige.

Med tiden bliver ledfladerne ujævne og små følenerver i leddene påvirkes. De sender uhensigtsmæssige impulser og begynder at lave små ekstra nerveudløbere, som giver yderligere smerte. 

Der kan også opstå en påvirkning af nervetråde omkring discus, der sidder som en stødpude mellem hvirvlerne.

Der følger ofte hovedpine med

Hos de fleste med nakkesmerter sidder smerterne kun i nakken. Men de kan også være ledsaget af hovedpine, ofte til kraniekanten og baghovedet.

Det er meget hyppigt, at man er særligt øm der hvor nakkemusklerne fæster på kraniet og omkring knoglefremspringet (processus mastoideus) lige bag øret.

Netop igennem nakke-musklernes fæste på kraniet løber de store følenerver fra baghovedet ind til hjernen.

Nerverne kan bliver forstyrrede under deres forløb gennem nakkemusklerne og begynde at sende smerteimpulser til hjernen om smerter i baghovedet. Dette opleves som smerter der stråler fra nakken op i baghovedet.

Smerterne kan nå op til toppen af hovedet og ind imellem helt frem til panden. Dette kaldes cervicogen hovedpine. 

Mange får smerter som fra nakkens stråler ned i skuldrene. Smerterne kan stråle videre ud i armene og hænderne. Enten som strålesmerter eller som en sovende, prikkende fornemmelse.

I sjældne tilfælde skyldes strålerne, at nerverne til armene er i klemme mellem nakkehvirvlerne. Oftest skyldes det dog irritation af de samme nerver i deres forløb gennem musklerne fra nakken og ud i armene.

Har man smerter fra nakken og ud i armene, er det meget vigtigt at få undersøgt nerverne for at få afklaret, om der kan være nerver i klemme mellem nakkehvirvlerne. 

Hvem er du?

De fleste med kroniske nakkesmerter vil have et forløb bag sig med gener i flere år.

Du vil typisk have været igennem undersøgelser hos egen læge samt behandlingsforløb hos fysioterapeut eller kiropraktor. Nogle har fået medicinsk behandling ved neurolog.

Men på trods heraf har du stadig mange smerter.

Du har fået foretaget en MR scanning af nakken. Scanningen vil ofte vise aldersforandringer og slid – men ikke nogen alvorlige sygdomme. Herunder viser din scanning også ikke noget, som man kan operere dig for, som for eksempel diskusprolapser eller  forsnævringer omkring dine nerver fra nakken.

Det smertestillende medicin, som du tager enten dagligt eller når du har særligt slemme smerter, lindrer ikke nok, og måske får du bivirkninger til medicinen.

På Neurokirurgisk Smerteklinik har vi specialiseret os i behandling af kroniske nakkesmerter.

Læs mere om vores behandlinger for nakkesmerter :
Hvad kan vi gøre for dig…

Ved den 1. konsultation på neurokirurgisk smerteklinik vil vi først og fremmest sikre, at du har fået stillet den rigtige diagnose.

Hvis du er blevet scannet eller røntgenfotograferet ser vi gerne billederne igennem. Vi vil også undersøge din nakke, din ryg og dit nervesystem.

Herefter vil vi lave en behandlingsplan for dig. Nakkesmerter skal behandles forskelligt afhængigt af årsagen til smerterne. Ofte vil der være en række effektive smertestillende præparater, som bør afprøves først.

Vi anvender nerve-injektioner som en den af behandlingen. Nerve-injektioner, ikke at forveksle med blokader, kan have effekt på særligt smertende nerver omkring nakkefæsterne op til baghovedet.

Smerter fra nakkens facetled som skyldes slid og irritation kan nogen gange lindres med facetledsblokade.

Sådan kommer du i behandling på Neurokirurgisk Smerteklinik:

Strålesmerter i armene efter discusprolaps og operationer i nakken kan være særligt vanskelige at lindre. Da kan et nerve-implantat indopereret være en mulighed. Det består af en lille elektrode, der implanteres under huden eller langs rygmarven og tilsluttes en “pacemaker”, der giver vedvarende lindring af smerterne.

Du kan læse mere om vores behandlinger her.