Skærer du tænder?

Tusindevis af danskere ved ikke, at de forstyrrer deres egen søvn ved at skære tænder. De fleste gør det nemlig om natten under særlige perioder i søvncyklus. Andre om dagen i forbindelse med særlig koncentration – og endnu andre i perioder med forhøjet stress-beredskab. Det latinske navn for tilstanden er bruxisme.

Når man skærer tænder, bruger man sine kæbemuskler, tyggemusklerne. Det drejer sig om flere forskellige muskler, men primært de store massetermuskler, som er lokaliseret fra under kindbenene til underkanten af underkæben, foran øret.

Disse muskler har stor styrke. Studier har vist, at bruxisme kan betyde, at man klemmer tænderne sammen med maksimal muskelkraft, mens man sover.

Det svarer til, at du belaster din overarmsmuskel ved, at du holder den tungeste håndvægt, som du kan magte, ud fra kroppen så lang tid som muligt – og det sker flere gange hver nat. Der er ikke noget at sige til, at man får smerter i kæbemusklen med sådan et “træningsprogram”.

De fleste er ikke klar over, at de skærer tænder, men de lægger mærke til de afledte gener heraf: kæbespændinger, muskelsmerter, smerter i ansigtet, ofte foran eller indeni øregangene, men smerterne kan også stråle ind i ansigtet, til tænderne, ned på halsen. Tænderskæren giver søvnforstyrrelser og ødelagte tænder.

Mange, som skærer tænder, udvikler også hovedpine, ofte lokaliseret til panden eller tindingerne. Hovedpinen og smerterne i ansigtet er ofte slemme om morgenen, når man har ligget om natten med kæbespændinger, og da nattesøvnen ofte er forstyrret, vågner man op uden at føle sig udhvilet.

Skærer man derimod tænder om dagen, tager generne til i løbet af dagen. Vanligvis har man intet besvær ved tale eller når man skal tygge maden, men der kan være en tendens til, at munden kan gabe mindre op end vanligt og musklen føles stram.

Grundlæggende mangler man viden om, hvorfor vi skærer tænder. At tygge og bruge sine kæbemuskler er en kompleks mekanisme og et samspil mellem flere forskellige muskler og hjernen. Man ved at visse former for medicin, SSRI – en slags antideprssiva, kan have tænderskæren som bivirkning. Man ved også, at der er øget risiko for at skære tænder ved samtidig stress og angsttilstand. Søvnforstyrrelse som f.eks søvnapnøe giver også øget risiko – og hvis du taler i søvne og har andre specielle søvn/drømmetilstande.

Der er også en mulig association mellem rygning, alkoholindtag, højt koffein-indtag og tænderskæren med kæbespændinger. Desuden er der en arvelig komponent og ofte skærer flere i den samme familie tænder. Efter ulykker med piskesmæld til nakken eller hjernerystelse oplever nogen, at de ledsagende muskelspændinger i nakken breder sig til kæbespændinger.

Skærer du tænder, er det vigtigt at blive undersøgt for det. Du skal hos tandlægen have vurderet om, der er skader på dine tænder, samt udelukke at smerterne kommer fra tandsygdomme. Du skal have undersøgt dine kæbeled for at udelukke, at det drejer sig om en sygdom i leddet.

Også særlige smertetilstande, som f.eks trigeminus neuralgi, kan være årsag til smerter i ansigtet, ligesom spændingshovedpine kan trække ned i ansigtet. En særlig gruppe hjernesygdomme kladet dystoni giver abnorme muskelspændinger i ansigtet – det kan man måle med EMG.

Der findes desværre ingen medicinsk behandling, der er effektiv mod kæbespændinger, men medicin som Ibuprofen, Ipren og lignende kan ind imellem lindre den irritationstilstand, som opstår i selve kæbemusklen. Mange får også udskrevet svagt muskelafslappende medicin – dette har desværre sjældent effekt på tilstanden.

Er kæbespændingerne opstået pga. stress- eller angsttilstand, skal disse bagvedliggende tilstande behandles evt. med medicin og ofte vil kæbespændingerne tage af spontant når man får det bedre.

Mange behandles for at skære tænder og for kæbespændinger og hovedpine med bideskinner af mange forskellige slags. Bideskinner benyttes primært for at beskytte tænderne mod slid og knusningsskader, men behandler ikke den bagvedliggende årsag. Ved botox-behandling afspændes kæbemuskulaturen. Muskulaturen “tvinges” til at slappe af,  hvorfor botox-behandlingen er meget virkningsfuld. Det er dog også en specialistopgave, som ikke laves af kosmetiske klinikkers læger eller sygeplejersker – for botox er verdens farligste nervegift.